Henter kommentarer

Dansk folkeaktie er den næstdårligste i Europa


Nedturen for den danske energimastodont Ørsted er så voldsomt, at aktien er den næstdårligte i Europa i år.

Ørsteds mareridts år fortsætter i torsdagens børshandel, hvor aktien falder 2,6 pct. 

B.T. og Euroinvestor samarbejder - derfor er artiklen på B.T.

Når man ser på aktierne i det store, toneangivende europæiske aktieindeks - Stoxx600 - så er Ørsted-aktien nu den, der har klaret sig næstdårligst i år. Ørsted er faldet 52 pct.

Se også: Aktieordbog - få forklaringen her

Den brutale nedtur er kun overgået af det franske betalingsselskab, Worldline, der er faldet næsten 62 pct. 

Den tredjedårligste aktie er svenske Embracer, der er faldet 50,2 pct., siden aktieåret blev skudt i gang.

Læs også: Tusindvis af investorer har oplevet kollapset: Sådan ser aktiechefen og strategen på Ørsted-aktien

Ørsted kæmper blandt andet med konsekvenserne af, at renterne er skudt i vejret. Det har gjort det dyrere for selskabet at bygge havvindmølleparker. 

Det er sket på et tidspunkt, hvor Ørsted samtidig kæmper med problemer i forsyningskæden. Det har forsinket flere af selskabets projekter og dermed gjort dem dyrere for Ørsted. Det kan du læse mere om her.

Nordnets investeringsøkonom Per Hansen har da også betegnet Ørsteds år 2023 som et 'annus horibilis'. Han har tidligere på måneden beskrevet Ørsted-nedturen som 'katastrofal'. 

Læs også: Gode nyheder til Vestas og Ørsted: Priserne hæves på britiske havvindprojekter