Henter kommentarer

Dansk fond vinder pris for bedste afkast: Nu afslører investeringschef opskriften

Peter Lundgreen har mange års erfaring fra de finansielle markeder. Han har blandt andet en fortid i Danske Bank og Spar Nord.
Peter Lundgreen har mange års erfaring fra de finansielle markeder. Han har blandt andet en fortid i Danske Bank og Spar Nord. Foto: Foto: Lundgreen's Capital
Vis mere

Investorerne har i lang tid set ned på det kinesiske aktiemarked, men det har ændret sig på det seneste.

Sådan lyder det fra Peter Lundgreen, der står bag en investeringsfond med fokus på Kina, som netop har vundet en pris for det bedste afkast blandt investeringsfonde med fokus på Kina, der udbydes i Norden. 

Det kinesiske marked har været svært at navigere de seneste fem år. Kigger man på det toneangivende Hang Seng-indeks med base i Hong Kong, er aktierne faldet med 11 pct.

»Vi skal være de første til at bekræfte, at der har været en meget lang periode, hvor det nærmest har været negativt hver eneste dag, og det er ikke sjovt at stå op til, når man forvalter en aktiefond,« siger Peter Lundgreen.

Alligevel er det lykkedes forvalteren at levere det bedste afkast blandt sine konkurrenter, når man kigger over de seneste fem år ifølge den finansielle dataudbyder LSEG, som har overrakt fonden Lipper-prisen.

Lundgreen's Capital, der har til huse i København, har dermed slået store spillere som Goldman Sachs, Deutsche Bank og sidste års vinder Schroders, der også udbyder fonde inden for samme kategori i Norden.

Lundgreens kinafond har leveret et afkast på 26 pct., og det er noget mere end et bredt indeks som MSCI China, som har leveret et afkast på 7,51 pct. på femårssigt.

Peter Lundgreen peger især på to ting ved sin investeringsstrategi, som har hjulpet fonden med at slå konkurrenterne. 

Kinafonden bruger kontanter til at styre risikoen. Det betyder, at man øger kontantbeholdningen, når man vil reducere risikoen ved at sælge aktier.

Og når fonden tager en position, så er omkring 80 pct. af positionen relativt lang, mens 20 pct. bliver handlet meget inden for dagen og ugen.

Det er der en rigtig god grund til, fortæller investeringschefen.

»Der, hvor Kinas aktiemarked er berømt for at adskille sig fra andre aktiemarkeder, er ved store udsving også inden for enkelte dage,« siger Peter Lundgreen og tilføjer:

»Vi prøver at udnytte de udsving inden for aktier, hvor vi i forvejen er aktive.«

På trods af de store udsving på aktiemarkedet ser Peter Lundgreen en øget interesse fra institutionelle investorer både inden og uden for Kina.

Efter Trump-administrationen har slået en toldhammer i aktiemarkedet, er internationale investorer begyndt at genoverveje, hvordan aktieverdenen ser ud og rette blikket mod Kina.

Inden for Kina er der institutionelle investorer som pensionskasser, der er begyndt at overveje at investerem Det har de histotisk ikke gjort sig meget i, siger Peter Lundgreen.

Kina har de seneste år også reformeret det noget sløje aktiemarked, og der er blandt andet blevet åbnet op for aktietilbagekøb. Det kan ifølge Peter Lundgreen potentielt sætte fut under aktierne i landet.

Hos Lungreen leder man efter tendenser i markedet, og til udvælgelsen af aktierne gør Peter Lundgreen brug af en samarbejdspartner i Hong Kong på grund af sprogbarrieren.

Her er man kommet frem til nogle velkendte aktier, fortæller investeringschefen:

»Vi har nogle af de gamle travheste, som aldrig er ude af porteføljen, men som kører lidt op og ned i porteføljen som Tencent og Alibaba

Læs også: 

Læs også: