Den danske investor, advokat og milliardær Christian Dyvig er blandt de nye aktionærer, der har deltaget i den rettede emission hos det danske lyd- og højtalerselskab Bang & Olufsen.
Det betyder at han har udnyttet muligheden for at købe aktier i selskabet, i processen hvor der er blevet tegnet nye aktier. Det kan du læse mere om her.
B.T. og Euroinvestor samarbejder - derfor findes artiklen også på B.T.
Det skriver Finans, ligesom det også fremgår af en børsmeddelelse fra Bang & Olufsen.
I meddelelsen om resultatet af den rettede emission - som groft sagt betyder en aktieudvidelse - fremgår det at Dyvig Holding som Christian Dyvig står bag, bliver storaktionær og med en position på over 10 pct. af aktierne.
»Vi er glade for at kunne meddele, at den rettede emission blev gennemført som planlagt, og er begejstrede for den stærke støtte fra både eksisterende og nye investorer, hvor efterspørgslen oversteg udbuddets størrelse,« udtaler adm. direktør i Bang & Olufsen Kristian Teär og fortsætter:
»Vi ser nu frem til at accelerere den strategiske eksekvering for at styrke vores position i luksussegmentet og skabe langsigtet profitabel vækst, hvilket denne kapitalforhøjelse var en forudsætning for.«
Christian Dyvig har ifølge Finans blandt andet investeret i tøjmærket Kansas og legepladsproducenten Kompan . I det seneste regnskab fra hans private holdingselskab blev det til et overskud på 711,7 mio. kr. skriver mediet.
Opdateres...






















