Rederiet DFDS sætter forventningerne til året i vejret.

Det oplyser rederiet i en meddelelse til fondsbørsen mandag morgen.

Selskabet skruer på forventningerne efter en »stærk fremgang« i passagerindtjeningen i årets andet kvartal, ligesom fragtfærgemængderne og -indtjeningerne blev højere end forventet.

Læs også: Nordea viser gode takter i nyt regnskab: Så stort er udbyttet

EBITDA – der forsimplet kan defineres som driftsresultatet inden afskrivninger – ventes at lande på 4,5 til 4,8 mia. kr. mod tidligere 3,9 til 4,4 mia. kr. i 2022.

Samtidig regner rederiet med, at omsætningen vækster med omkring 35 pct. Den forventning lå tidligere på 30 pct.

DFDS regner med, at efterspørgslen på deres services vil være robust de næste par måneder. Det kan dog ændre sig, betoner selskabet:

»Efterspørgslen kan dog blive dæmpet senere i 2022 af en opbremsning drevet af udviklingen i makroøkonomiske forhold og af flaskehalse i forsyningskæder. Usikkerheden er fortsat øget, og forventningen kan derfor stadig ændres væsentligt,« skriver i de meddelelsen.

DFDS leverer færge- og transport services i og omkring Europa, og har en årlig omsætning på mere end 20 milliarder kroner.

Rederiet har hovedkontor i København, har 11.000 medarbejdere globalt, og er noteret på Nasdaq-børsen.

Læs også: SAS-strejke trækker ud - kan ikke finde en løsning

Læs også: Gevinst ved populær boligfinte skrumper