DFDS er gået i dialog med tyrkisk logistikvirksomhed om opkøb.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fra det danske rederi. Selskabet, som DFDS er i dialog med, er den tyrkiske logistikvirksomhed Ekol Logistics.

»For at videreudvikle vores evne til at understøtte handel og styrke produkter og services til kunder er der indledt en strategisk dialog mellem DFDS og Ekol Logistics, en større tyrkisk logistikvirksomhed, for at undersøge et muligt køb af Ekol Logistics internationale transportaktiviteter. En sådan kombination af fragtfærge- og logistikaktiviteter i Middelhavet ville afspejle DFDS’ gennemprøvede nordeuropæiske forretningsmodel,« skriver DFDS i fondsbørsmeddelelsen.

Det fremgår at meddelelsen, at Ekol Logistics har en omsætning på omkring 3,2 mia. kr.

Der er god grund til at kigge mod Tyrkiet ifølge det danske rederi.

»I lyset af den geopolitiske udvikling og forsyningskæders sikkerhed og stabilitet forventes det, at Tyrkiets produktionskapacitet og handel med Europa vil fortsætte med at vokse i de kommende år,« skriver DFDS.

Rederiet oplyser desuden, at man fortsat afventer godkendelse fra de tyrkiske konkurrencemyndigheder.

Lige nu: Aktieveteran: Frygt ej udsvingene – overvej disse aktier

Lige nu: Professionel investor: Dette kigger vi på, før vi investerer