Der kan gå flere år, før aktiekurserne vender tilbage til deres gamle toppe.

Det vurderer investeringsdirektør Teis Knutsen, der står i spidsen for Kirk Kapital i Millionærklubben torsdag. Pengetanken forvalter en del af LEGO-familiens formue, hvor man både er investeret i aktier og obligationer.

»Hvis vi falder 10 pct. mere, er spørgsmålet 'Kommer vi så hurtigt op igen?' Hvis man tager de historiske fortilfælde, så gælder det, at når du har så store kursfald, kan det godt tage op mod to år, før man krydser de gamle toppe,« udtaler han.

Teis Knuthsen forventer, at aktiemarkedet skal længere ned i forhold til de nuværende niveauer. Det afspejles også i Kirk Kapitals porteføljer lige nu. Der er færre aktier, færre obligationer, men flere kontanter, fortæller han.

Hvis man har penge, som man gerne vil investere, så ville Teis Knuthsen derfor investere pengene i klumper i forventning om, at aktiemarkedet skal længere ned, inden det begynder at stige igen.

»Jeg ville ikke investere dem allesammen på én gang,« understreger han. Det kan du høre mer om her.

Hos den danske kapitalforvalter Maj Invest vurderer administrerende direktør Jeppe Christiansen ikke desto mindre, at vi kan ende med at se kraftige aktiestigninger inden for det næste år. Det forklarer han i en klumme, som du kan læse hos Euroinvestor her.

»Forvent først, at »aktiekrisen« stopper, når man kan »se toppen« på renteudviklingen i denne omgang. Det sker formentlig om 3-6 måneder, hvor vi også kan få vished om reduktionen i russisk gaseksport og slutningen på den kinesiske lockdown. Hvis det falder positivt ud, vil der komme en betydelig aktiereaktion i positiv retning,« skriver Jeppe Christiansen i sin kommentar Jeppe Christiansen: Rentestigning og recessionsfrygt

»​Den bedste vurdering af, hvordan renten i USA vil udvikle sig, får man ved at se på handlen med såkaldte Fed-futures – se figuren. Disse kontrakter handler med en rente på 3,5 pct. ved starten af 2023,« forklarer han.