ALK-Abelló klarede sig bedre end ventet målt på såvel indtjening som omsætning i fjerde kvartal, hvor særligt salget af allergitabletter var bedre end ventet.
Allergivaccineselskabet omsatte for 1099 mio. kr. i oktober, november og december, mens analytikere havde ventet et salg på 1064 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af ALK.
Året før omsatte ALK for 991 mio. kr. i fjerde kvartal.
Væksten i lokal valuta blev 9 pct.
Driftsresultatet, EBIT, blev et overskud på 79 mio. kr. mod et estimeret plus på 60 mio. kr. og et minus på 9 mio. kr. i fjerde kvartal af 2020.
Opgjort før af- og nedskrivninger, EBITDA, endte driftsresultatet på 136 mio. kr. mod estimeret 128 mio. kr. og 64 mio. kr. i fjerde kvartal af 2020.
2021 er belastet af store udgifter til forskning og udvikling, der alene i fjerde kvartal udgjorde 179 mio. kr.
Af ALK's produktkategorier er det særligt allergitabletterne, der går frem. Salget af tabletterne steg 23 pct. i lokal valuta i fjerde kvartal til 509 mio. kr. Det var en del over analytikernes forventning om et salg på 468 mio. kr.
Salget af de injektionsbaserede og dråbebaserede allergivacciner stod til gengæld stille i fjerde kvartal og endte på 483 mio. kr. Her havde analytikerne sat næsen op efter et salg på 483 kr.
ALK's salg af andre produkter - en kategori, der hovedsagligt udgøres af selskabets adrenalinpen - faldt 2 pct. i lokal valuta til 107 mio. kr. Det var snert opad analytikernes estimat på 109 mio. kr.
Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.
Læs også: Ambu nedjusterer - skyder skylden på omikron
Læs også: Demant venter vækst og vil tilbagekøbe aktier for milliardbeløb
.\˙ MarketWire