Allerede i går kunne høreapparatselskabet Demant ved en fejl løfte sløret for en lille håndfuld nøgletal. Gårsdagens tal viste, at Demant kom ud af 2021 med et driftsoverskud, på 3,4 mia. Kr. og en organisk vækst på 27 pct.
Dermed lander selskabet omtrent som analytikerne havde ventet.
»2021 var et fantastisk år for Demant. Til vores tilfredshed overgik vi vores oprindelige ambitiøse forventninger betydeligt og opnåede de senest udmeldte forventninger til året ved at levere høj organisk vækst – og for vores kernesegment, Hearing Healthcare, over markedsvækstraten – og den bedste indtjening nogensinde,« udtaler topchef Søren Nielsen i forbindelse med regnskabet.
I 2022 venter Demant en organisk vækst på 5-9 pct. samt et driftsresultat, EBIT, i niveaet 3.450-3.750 mio. kr., fremgår det af det netop offentliggjorte årsregnskab.
Forventningerne forudsætter, at høresundhedsmarkedet vil vende tilbage til normalen, hvilket virksomheden venter vil resultere i stykvækst på høreapparatmarkedet på mellem 4 og 6 pct.
I løbet af 2021 vil selskabet gennemføre aktietilbagekøb for minimum 2,5 mia. kr.
»I overensstemmelse med vores senest udmeldte forventninger beløb aktietilbagekøb sig til DKK 3,2 mia. Koncernens gearing (NIBD/EBITDA) var 2,0 i slutningen af året, hvilket er i den lave ende af vores mellemlange til langsigtede mål om gearing på 2,0-2,5,« skriver Demant.
Læs også: Privatinvestorerne handlede løs under aktieuro: Disse aktier købte de
Læs også: Storbank om Ukraine-konflikt: Så meget kan aktierne falde
