Udsigt til strammere pengepolitik og højere renter fik forårsagede store fald på aktiemarkederne i januar.

Det betød også, at danskernes aktieformuer tog et dyk. Helt præcis blev der barberet 51 mia. kr. af danskernes aktieformuer i løbet af årets første måned, viser nye tal fra Nationalbanken.

Det står i stor kontrast til 2021, hvor aktierne overordnet set gik i vejret. Sådan lyder det i en kommentar fra Philip Jagd, aktiechef i Sampension.

»Efter et helt forrygende 2021, hvor pilen stort set kun pegede opad for aktiemarkederne, så er vi i den grad kommet ned på jorden igen efter nytår. Ikke mindst udsigten til, at centralbankerne vil stramme pengepolitikken og hæve renterne for at få bugt med den høje og stigende inflation, fik markederne til at styrtdykke i januar, hvor særligt det rentefølsomme danske aktiemarked blev hårdt ramt. Denne udvikling afspejler sig også i, at danskernes aktieformuer – som i høj grad udgøres af danske aktier – tog et gevaldigt dyk i januar.«

Læs også: Nordnet om Vestas vilde stigning: 'Det er et wake up-call'

Den dårlige stemning er fulgt med ind i februar, hvor den tilspidsede situation mellem Rusland og Ukraine har pustet yderligere til ilden.

»Desværre har faldet i januar vist sig ikke at være en enlig svale. Modvinden på aktiemarkederne er fortsat i februar, hvor ikke bare bekymringer om rentestigninger, men også tiltagende usikkerhed omkring hele Ukraine-situationen har trykket investorernes risikoappetit, som blev sendt helt i bund med Ruslands invasion af Ukraine. Det vil alt andet lige også påvirke danskernes aktieformuer i februar,« lyder det fra Philip Jagd.

Derfor bør man som investor vente større udsving på de finansielle markeder i den kommende tid, hvor der fortsat er stor usikkerhed om konflikten mellem de to lande.

»Investorerne må i den kommende tid nok indstille sig på, at markederne vil være præget af betydelig usikkerhed og store udsving, hvilket vi også har set de seneste dage. For der er mange ubekendte faktorer omkring Ukraine-konflikten, blandet andet når det gælder, i hvilket omfang situationen eskalerer, hvor længe det tager, og hvilken betydning konflikten får for for eksempel oliepris, inflation og centralbankernes bebudede rentestigninger,« siger han.

Siden årsskiftet er C25-indekset nede med 12,2 pct.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Alle vil være Rothschild – men Putin er ikke Napoleon

Læs også: Vild udvikling – den russiske centralbank fordobler renten til 20 procent