Bankdynastiet Rothschild har skabt legenden – og for mange drømmen – om hurtig rigdom på finansiel spekulation i en krigs udfald. Den manøvre er i dag umulig, selv om det vælter ud med analyser og anbefalinger.
Søndag 18. juni 1815 mødte Napoléon Bonaparte sin overmand i form af hertugen af Wellington ved byen Waterloo i Belgien. Verdens gang blev den dag forandret, og Slaget ved Waterloo har indskrevet sig som en af de vigtigste begivenheder i historien.
Kort efter det berømte slag, der blev enden for Napoleons stormagtsdrømme, udspillede der sig et tilsvarende drama i den finansielle sektor i London. Selvom de historiske beretninger om efterspillet kan synes lidt upræcise, så står én ting klart:
Bankdynastiet Rothschild tjente så mange penge på udfaldet, at Rothschild omtales som en af verdenshistoriens mest velhavende familier gennem tiden.
Læs også: Lau Svenssen: Angrebet på Ukraine ryster finansmarkedet
Rothschilds egentlige bedrift var skabelsen af et netværk af bankfilialer i Europas stormagter: Frankfurt, Wien, London, Napoli og Paris. Banknetværket kunne levere Storbritanniens enorme betalinger i form af guldmønter til soldater i forskellige lande med forskellige valuta. Med alt, hvad der dertil hører af risici og arbitragemuligheder. Den komplicerede manøvre kunne lade sig gøre ved et sindrigt system af kommunikationslinjer bestående af hurtigbåde, hestetransport og brevduer.
Gennem grænser, frontlinjer, bjergkæder og farvand havde Rothschild-familien som de eneste på kontinentet, hvad der kan beskrives som datidens svar på en fiberoptisk internetforbindelse.
Se, nu begynder det at ligne noget, hvis man samtidig er en betydningsfuld aktør på det boomende marked for værdipapirer på London Stock Exchange. Og det var Rothschild. Legenden fortæller, at bankfilialen i London vidste, at Napoleon havde tabt slaget ved Waterloo to døgn før resten af offentligheden kendte til krigens udfald, og at banken lavede en kolossal stor formue på investeringer i britiske statsobligationer.
Efter flere årtiers fravær er en stor krig nu tilbage i Europa med uhyggelige konsekvenser. Og nu kan alle verdens børser og finansielle markeder reagere prompte på udfaldet. Men denne gang er udfaldsrummet ikke binært. Krigen i Ukraine er uforudsigelig, kompliceret og kaotisk.
Læs også: Kommentar: Otte observationer i forlængelse af situationen i Ukraine
Mange vil uden tvivl tolke markedsreaktionen og nogle investorers forsøg på at tjene penge på situationen som kynisk, umenneskelig og uetisk. Selvom nogle af markedsdeltagerne med lys og lygte scanner markedet for at afsøge muligheder for at tjene penge på krigen, så er det vitterligt mere held end forstand, hvis det skulle lykkes.
Investeringsbeslutninger bliver altid truffet under usikkerhed, og med det ekstra lag af geopolitisk usikkerhed, der under en krig ryger op i det røde felt i tilstand af kaos, så skal man gøre sig det helt klart, at der er tale om spekulation – ikke investering.
Spekulation er der intet galt med. Men lige nu er strømmen af information og analyser på den information så massiv, at det for den almindelige private investor vil være skud i tågen, uanset hvad man foretager sig.
En af de disse komplet uforudsigelige bevægelser på markedet efter den russiske invasion natten til torsdag var i den danske vindmøllegigant Vestas. Ligesom resten af aktiemarkedet drattede Vestas sammen i de allerførste handler og blev noteret med et kurstab på 6,5 procent efter få minutters.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Måske har Fed ligefrem en interesse i store aktiefald
I løbet af dagen begyndte flere af de europæiske energiselskaber at rette sig. Gas og energipriser røg forståeligt nok i vejret. Som timerne gik, begyndte fortællingen om, at en helt ny infrastruktur på det europæiske energimarked ville være den logiske konsekvens af Ruslands åbenlyse strategiske overhånd, da landet leverer en tredjedel af Europas forbrug af gas. Ergo vil udviklingen af alternative energiformer komme helt op i den europæiske dagsorden, hvor koblingen med den grønne omstilling lå lige til højrefoden: Europa har brug for flere vindmøller.
Fra lidt over 9 torsdag morgen til fondsbørsen lukkede kl. 17.00 steg Vestas 20 procent
En lignende bevægelse blev igangsat på det amerikanske aktiemarked senere samme torsdag. Fra en åbning helt i dørken endte hele Nasdaq-børsen med en stigning på mere end 3 procent fra onsdagens lukkekurs.
Læs også: Lau Svenssen: Indgreb mod Rusland vil ramme disse danske aktier
Det kan virke absurd, at Europa rammes af krig, og USA holder børsfest. Forklaringen var, at Vesten ikke, som markedet havde frygtet, svarede igen ved holde russerne ude af det internationale betalingssystem SWIFT, der reelt ville lukke for alle forsyninger af varer og råvarer fra Rusland til resten af verden. Uden SWIFT kunne russerne selvfølgelig godt levere gassen – men ingen ville være i stand til at betale dem for varerne.
Hvis verdensøkonomiens turboopsving oveni rykker et gear ned, gør det i sig selv jobbet for centralbankerne lidt lettere, da inflationsbekæmpelsen måske ikke kræver nær så kraftige rentestigninger, som markedet ellers havde indstillet sig på.
Uanset hvor vilde bevægelserne har været, er pointen, at markedet reagerer fuldstændigt rationelt og efter bogen. Men markedet reagerer også ud fra politiske meldinger og reaktioner.
Til gengæld kan vi alle drage nytte af, at markedet findes og reagerer. En kursbevægelse fortæller mere og mere præcist, end hvad alle mulige eksperter, kommentatorer og analytikere vurderer fra den ene nyhed til den anden.
Som investor er der ikke andet at gøre end at holde sin strategi, sprede risikoen og undgå for guds skyld panik.
Læs også: Kommentar af Lars Seier Christensen: Forstå krypto og blockchain på et øjeblik
Læs også: Lau Svenssen: Rentestigning vil kaste skygger ind over aktiemarkedet
