Henter kommentarer

Kommentar af Lars Seier Christensen: Forstå krypto og blockchain på et øjeblik


Jeg glæder mig til fremover at kommentere på blockchain og kryptomarkedet her på Euroinvestor.

Og som mit allerførste bidrag, kunne jeg godt tænke mig at afmystificere blockchain lidt.

Mange mennesker tror, at blockchain er noget meget kompliceret og uhyre vanskeligt at forstå. Men det er slet ikke tilfældet - faktisk er en blockchain i sin grundessens bestående af nogle få, simple elementer.

Læs også: Svensk storbank om falden himmelstormer: Vent med at handle aktien

Den underliggende kryptografi er meget vanskelig matematik, men den behøver man ikke at forstå for at bruge en blockchain i sin daglige forretning.

Lidt ligesom internettet er blevet hverdag, selvom de færreste nok i detaljer kunne beskrive, hvordan det virker. Men vi har vænnet os til at bruge det, uden at vi alle forstår det ned i mindste detalje.

Og sådan bliver det også med blockchain.

Læs også: 'De blev så billige, at vi var nødt til at købe dem'

En blockchain består egentlig af fem elementer:

1. Superbrugere, der vælger at downloade et særligt stykke software og afvikle dette 24 timer i døgnet for at være med til at understøtte en blockchain.

De er særligt engagerede brugere, mens de fleste andre blot bruger en blockchain til at afvikle transaktioner på. Disse brugere kaldes “noder”.

2. Selve blokkene. En blok er ikke andet end en række digitale transaktioner (f.eks. overførsel af en kryptovaluta fra en bruger til en anden). En gang imellem trækker man en streg i sandet og samler de seneste transaktioner i en “block” og fastlåser den.

Dette sker mellem de nævnte superbrugere, der har valgt at støtte om en given blockchain og meget vigtigt, så har de alle en kopi af de pågældende transaktioner. Skulle en given transaktion ikke nå med i en blok, så kommer den med i en senere.

Og fordi så mange har en identisk kopi af indholdet, er det ikke muligt for en enkelt bruger efterføgende at ændre det - så vil de øvrige afvise ændringen. Flertallet har altid ret.

3. HASH funktionen. Når man har defineret indholdet i en blok, så sender man dens data igennem en kompliceret beregning, der kaldes en HASH, der altid ender med en typisk ret lang kode.

Hver gang man sender det samme data gennem samme beregning, forbliver koden den samme. Hvis man ændrer selv det mindste, bliver den resulterende kode helt anderledes, og dermed kan man altid bevise, at de data, man er blevet enige om, ikke er ændret.

Denne kode lægges ned i toppen af den efterfølgende blok og sikrer dermed, at en ubrydelig kæde opstår. En block-chain.

Som en lille sjov ting skal det nævnes, at denne meget vigtige HASH funktion, der går igen i næsten alle blockchains blev opfundet af Professor Ivan Damgård på Aarhus Universitet i 1979. Ivan er en vigtig rådgiver for vores Concordium projekt, og det er jeg meget glad for og stolt over.

4. Kryptovaluta. Det er klart, at superbrugerne, der altså skal downloade et særlig stykke software for at understøtte en blockchain, ikke til evig tid vil køre dette uden en betaling eller en belønning.

Den belønning får de i form af en kryptovaluta, der tildeles dem på skift, således at der er et incitament til at være med.

En sådan kryptovaluta findes ligeledes på næsten alle blockchains, og nogle af de mest kendte er f.eks. Bitcoin (BTC), eller Ether (ETH) på Ethereum - eller på vores egen Concordium blockchain, CCD.

5. Smart Contracts. Bitcoin var den første rigtigt succesfulde blockchain (selvom der havde været en del forsøg tidligere på at skabe lignende netværk), men den kan i sin grundform ikke rigtigt andet end at sætte brugerne i stand til at overføre bitcoin til hinanden.

Med Ethereums fremkomst i 2015, blev der tilføjet et yderligere meget vigtigt element, nemlig smart contracts. Det lyder fint, men det er egentlig blot et stykke kode, der afvikles automatisk, i takt med hvordan man definerer det i programmet.

Det nyskabende her er, at en smart contract gør nøjagtigt, hvad man beder den om - den kan ikke andet, hvis den er skrevet rigtigt. Og det vil sige, at det man aftaler - det bliver overholdt automatisk.

Og det er i sig selv en meget stor nyskabelse - at man kan være 100% sikker på, at en kontrakt bliver overholdt. Det kan man ikke i den øvrige verden, uanset hvor mange penge, man bruger på dyre advokater. Det er stadig ikke en garanti for, at folk rent faktisk vælger at overholde en kontrakt.

Der er selvfølgelig mange andre ting, der er bygget op omkring en succesfuld blockchain, og dem kommer vi til at tale mere om i fremtidige klummer - men i sin essens er disse fem ting de centrale:

Man samler data i nogle blokke, der ikke efterfølgende kan ændres. Man binder dem sammen i en ubrydelig kæde med koden, der kommer ud af en kompleks beregning.

Man belønner superbrugerne med kryptovaluta for at understøtte systemet ved at køre deres noder. Man afvikler smart contracts automatisk.

Se selv, det er da ikke så svært? Og det lyder måske heller ikke af så meget, når man først hører det.

Men resultatet er alligevel revolutionerende. Data er sikret til evig tid og kan ikke ændres af personer med dårlige intentioner eller f.eks. slettes ved en fejl.

Man har ikke noget såkaldt “single-point-of-failure”, noget som ellers findes i næsten alle systemer. Smart contracts sikrer, at det man aftaler, det bliver overholdt.

Du kan simpelthen ikke blive snydt for det, du har indskrevet i en smart kontrakt og dermed har du skabt en “automatisk tillid” mellem alle - også folk, du overhovedet ikke kender. Og for nogle særlige superbrugere har du skabt en ny forretningsmodel, hvor de betales for i fællesskab at sikre hele systemet.

Hvad disse simple forhold betyder og hvorfor de skaber helt nye, revolutionerende muligheder og forretningsmodeller, det kommer jeg til at fortælle meget mere om i fremtiden.
Men nu ved du ihvertfald, hvad en blockchain er.

Læs også: Se billedet: Verdens største diamant solgt for millionbeløb

Læs også: Nordea: Investorerne frygter ikke kun hans næste træk