Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Så kom der alligevel et næsten full scale angreb på Ukraine. Rusland søger fortsat at udnytte frygten for dets militære slagkraft til at afholde modparten Ukraine fra at forsvare sig med fuld kraft og slå den anden vej, ligesom mulige alliancepartnere til Ukraine formanes af Putin til at holde sig væk. Vestlandene trues således til at undlade at blande sig eller yde støtte i form af våbenleverancer.
Pointen er imidlertid, at Putin nu er gået så langt over stregen, at hans dage er talte. Krigens indre militære logik indebærer et klart udfald: alt eller intet. Han vil have alt, altså overtage Ukraine som et protektorat eller lydstat.
Da den form for aggressiv erobringspolitik ikke kan accepteres fra andre staters side, har Rusland reelt meldt sig ud af verdenssamfundet og vil blive isoleret.
Læs også: Professionel investor om massive kursfald: 'Der er sprunget en boble'
Landet vil blive lyst i band for at bruge et gammeldags udtryk. Sat i skammekrogen er for mild beskrivelse.
Hvor langt den slags kan gennemføres vides ikke, da der er tale om en situation uden fortilfælde i nyere tid. Et nyt jerntæppe må formodes at blive etableret udefra rundt om Rusland.
Alting vendes på hovedet nu til dags. I Sovjetunionens epoke var det russerne, som byggede sådanne mure.
Læs også: Danske Bank: Hold fast i dine aktier – de kan snart være steget betydeligt
De venlige og halve løsningers tid fra Vestlandenes side er forbi. Et russisk stop for militære operationer er næppe sandsynlig med mindre de presses til det som følge af militære problemer eller en folkelig opstand hjemme i Rusland med politisk opbrud.
Den allierede partner Belarus har også et vaklende styre. Hjemmefronten er det svage punkt for Putin.
Hans russiske neonationalisme og imperialisme er gået amok i forsøget på at hente et trofæ hjem, som reelt kun skal benyttes til at underkue modstand og utilfredshed med ham og de andre magthaverne i Kreml. En positiv effekt ved erobring af Ukraine vil bestå i at cementere Putins kontrol over Rusland.
Angrebet må karakteriseres som forsøg på at udnytte Ruslands regionale, militære dominans til at udvide landets magtsfære, som hele tiden er under pres udefra.
Krige er uforudsigelige
Det er svært at udføre en begrænset angrebskrig, hvor der søges taget hensyn for at begrænse overgreb på civilbefolkningen. Den pågældende aggressive statsmagt kan jo trods alt have et politisk ønske om opretholde en status udadtil som ikke påkalder sig international fordømmelse eller mulighed for krigsforbryderanklager.
Men Rusland er ikke kendt for at gå forsigtigt frem ved indsættelse af militære styrker, så det er desværre kun et håb.
Krigsforløb er altid forbundet med et åbent udfaldsrum. I reglen vinder den stærkeste part, men ting kan overraske og gå helt galt.
Læs også: Dansk bank venter indtjeningsfald efter fremgang på 62 pct.
Spørgsmålet denne gang er, hvilket slutmål angrebet egentlig er fastlagt til at opnå? Det ligner et forsøg på erobring for at indsætte et prorussisk styre i Kiev. Putin har jo landets tidligere præsident siddende i eksil.
Ved at blande sig i en principielt indre konflikt i Ukraine angående krav om selvstændighed fremsat af bevæbnede separatister i de østlige områder, har Rusland overskredet de fastlagte landegrænser og de gældende principper for nationers suverænitet.
Angreb rettet mod mål andre steder i Ukraine indebærer reelt en fuld krigstilstand mellem Ukraine og Rusland, altså land mod land.
Putins militære plan er sandsynligvis at gennemføre en lynkrig ved massiv indsats af styrker for at udnytte forspringet fra det offensive udspil. Man vil prøve at lamme landets militære forsvarsevne, så modstand må opgives og dermed erobres den politiske magt, som er placeret i hovedstaden.
Læs også: Grønne danske aktier til tops i Europa
Selv om Ukraine i sagens natur er den klart svageste part, så vil landets befolkning kæmpe på egen jord, og det udgør en stor fordel. Evnen til at holde russerne stangen vil formentlig afhænge af hurtig tilførsel af forsyninger med våben fra Vestlandene.
Hvor meget og hvilke typer våben vil der blive tale om? En hurtig og succesfuld russisk offensiv kan komme en sådan indsats i forkøbet.
Perspektiver for forløbet og vestlige modtræk
Man skal næppe forvente en hurtig kapitulation af regeringen i Kiev. Tværtimod vil man nu kunne tage fat full scale mod ethvert russisk mål på Ukraine’s eget areal og inde i Rusland, såfremt man får mulighed for det.
En hurtig militær sejr for Rusland er ikke sandsynlig. Et brutalt felttog vil kunne udløse reaktioner af en art og karakter, som ikke er set tidligere. Men forsvarsmæssigt står Ukraine alene.
De vestlige modtræk må denne gang påregnes at blive håndfaste og effektive med fuldt stop som kendetegn. EU’s import af naturgas er det absolut mest følsomme punkt for os selv. Uanset det vil man kunne blive nødt til at acceptere et fuldt afbræk.
Læs også: Lars Tvede efter stort krak: Derfor holder vi fast i vores russiske aktier
Vi vil i EU-landene formentlig kunne klare bortfaldet af naturgasimport ved hjælp af andre energikilder, som så må udvides i brug, og åbning af ekstra terminaler på LNG-skibe i importhavne. Man må sejle gassen frem selv om der mangler skibe. Det kan organiseres og rationeres ned i forbrug til en ny balance.
Olieeksporten fra Rusland kan vestlandene godt undvære, men det vil indebære endnu højere priser. Der vil komme yderligere omlægninger af salget, hvor Kina og Indien formentlig vil overtage den mængde, som vi afviser at købe.
Olien forsvinder ikke fra udbuddet men dirigeres andre steder hen. Pointen bliver, at transportmønstret bliver mere indviklet og dyrere at udføre.
Energipriserne for virksomheder og private forbrugere kan blive ramt af en længere fase i 2022 med rekordniveau for naturgas og elektricitet. Olieprisen vil næppe løbe vildt opad, da der her er en række andre olieeksportører, som kan geare op for produktionen.
Hvis de vel at mærke vil gøre det. OPEC+ aftalen omfatter nemlig også Rusland. Det kan blive et problem at skulle tage hensyn hertil internt mellem landene i dette samarbejde. USA’s venner plejer dog at bakke op, hvis det bliver nødvendigt.
Læs også: Sydbank: Det kan blive vinder-aktierne, hvis udviklingen fortsætter
Hvis der indføres en olieboykot af eksport fra Rusland kan det udløse et kortvarig chok på oliemarkedet, men olieprisen vil næppe gå amok. Jeg gætter på stabilisering på det nye niveau ved 100 dollar +/- 10 pct.
Hvis olieprisen for alvor rykker mod Nord og passerer 130 dollar, vil det i sig selv kunne udløse en økonomisk opbremsning.
Guldprisen er rykket kraftigt opad fra 1.800 ved Nytår til nu ca. 1.940 dollar. Dette parameter er en form for ultimativ panik-indikator.
Alt kan ske i øjeblikket, men et decideret tilbagefald ned mod 1.500 dollar, som var en udbredt hypotesen før Ukraine-konflikten, er næppe sandsynlig længere. Guld er på vej opad i pris og trækker de andre ædelmetaller med sig.
Renter og aktiemarkedet
Inflationen vil få et ekstra boost af stigende energipriser, og der kan også opstå nye problemer med flaskehalse. Som følge af det uventede krigsforløb i Ukraine må det nu formodes, at Fed vil udskyde starten på sine planlagte forhøjelser af sine renter.
Nu gælder det om at fastholde tilliden og sikre mest mulig ro og orden. Den forventede rentestigning ved mødet 16-03 i FOMC-rentekomiteen kan dermed blive skubbet. Der er ikke behov for flere bekymringer lige nu.
På aktiemarkedet rammer krigsudbruddet som en ny, uventet faktor. I økonomsprog kan man bruge begrebet eksogent chok, hvor pilen desværre peger nedad.
Det igangværende udviklingsforløb udfolder sig lige under All Time High kursniveau. For USA’s vedkommende vil jeg påstå, at der er tale om tilstand med en oppustet kursboble for markedets førende aktier inden for IT og moderne digital økonomi. FAANG+ gruppen udgør boblens kerne.
Læs også: Så lille er Ruslands økonomi
Vi er fasemæssigt nået til post-Corona tiden med genrejsning i fuldt omfang af den økonomiske aktivitet. Talrige forhold har dog forandret sig ude hos forbrugerne og i den måde virksomhederne ønsker at drive forretning på.
Forbedret kommerciel udnyttelse af de nye digitale IT-muligheder ser ud til at blive en vigtig fornyelse. Der har også fundet en markant påvirkning sted i befolkningens adfærdsmønster og forbrug. Der er tale om en Ny Normal, som er svær at vurdere på forhånd.
Genstarten efter Corona er argumentet for en sektor-rotation i aktiemarkedet med skift fra de ekstremt højt prissatte IT-selskaber over til en mere gængs og bred kreds af selskaber. Desuden er der udsigt til et nært forestående løft i renteniveauet, hvilket en række finansfolk mener vil være gift for IT-boom aktierne.
Argumentet lyder, at højere rente vil ramme de store, forventede fremtidige værdier fra høj vækst i indtjeningen endnu mere end i almindelige selskaber. Jeg mener, at det er en bagvendt tankegang som lanceres for at kunne forsvare de ekstremt høje aktiepriser i disse selskaber, som de fortsat boltrer sig i for at opnå afkast.
Læs også: Investorerne har ventet - nu har Novo stort nyt om fedmehåb
Det er her det sker, og så må man jo være med og finde på en plausibel forklaring. Hvis de pågældende virkelig tror på deres egne påstande, burde de jo sælge massivt ud af FAANG+ aktier så snart rentestigninger begynder at dukke op i horisonten – og det er jo allerede tilfældet.
Inflationen er sluppet ud af sækken og bliver svær at bringe under kontrol igen. De opnåede prisløft er kommet for at blive. Vil det fortsætte?
Lønpresset er også begyndt at melde sig på et arbejdsmarked med mangel på kvalificerede folk. Derfor skal den alt for lave rente hæves. Realrenten, som er rente efter inflation. er faktisk kommet helt ude af trit med virkeligheden.
Formålet med at hæve renteniveauet er ikke at kvæle det økonomiske opsving i kølvandet på Corona-nedlukningerne. Formålet er at opnå en bedre balance i hele økonomien ved at reducere fejlinvesteringer baseret på urimeligt lave rentebetalinger.
Samtidig skal Fed og ECB prøve at slippe væk fra det hjørne, som de har malet sig selv op i med nul-renteforhold. Centralbankerne skal genvinde handlekraften og ikke komme helt ud af trit med udviklingen i priser og lønforhold.
Der er tale om en form for tømmermænd efter Corona. Statsfinanserne er også nødt til at blive strammet op som en anden overbelastet mekanisme i Corona-tiden.
Skatterne burde blive sat op, men den slags er svært at skaffe et flertal til. Det må vente.
Gæt på de vigtigste markeder 2-3 måneder frem
Aktiemarkederne har været langt foran realøkonomien igennem 2020-21 med Coronanedlukningerne. Dagsordenen i år har derfor været start på en form for Bear Market Test med først et setback i aktiemarkederne på op mod 10 pct.
Yderligere glidning nedad vil ændre karakteren fra setback til et regulært Bear Market Test, hvor kursniveauet skal vise, om der er tilstrækkelig indre styrke og optimisme til at kunne genoptage en positiv trend.
Drop videre ned efter et kurstab på 20 pct. regnet fra All Time High (ATH) vil indebære indledning på et Bear Market. Perspektivet for en sådan øvelse – hvis det nedadgående pres ikke hurtigt afvises igen – er et yderligere stort kursfald med en tidsmæssig udstrækning på muligvis 2-3 år. Ikke godt.
Læs også: Dansk softwareselskab efter rekordår: Ser vækst på 20-25 pct.
Vi har haft et generelt setback i årets første uger på de vigtigste børsmarkeder set ud fra en dansk investorers synsvinkel, altså de børser, hvor vi normalt bevæger os rundt på. NASDAQ og C25 har ført an og oplevet så stor nedgang i kursniveauet, at der næsten er tale om en Bear Market Test, selvom isen ikke er brudt sammen.
Årsagen til styrken er formentlig positiv påvirkning fra de øvrige markeder, som ikke er nået særlig langt i en truende nedtur.
Min vurdering af de kommende 2-3 måneder er et negativt pres, som vil indebære en Bear Market Test på de fleste landes aktiemarkeder. Renteforhøjelser vil blive udskudt af Fed, som befinder sig forrest i dette procesforløb med ECB placeret langt bagude.
Uanset det vil denne generelle bekymring om rentestigninger forblive en sort skygge over finansmarkederne.
Læs også: Aktieanalytiker om ISS: På rette vej
C25 har 1.600 som milepæl for 20 pct. i nedtur fra ATH (lige over 2.000). Vi har testet denne værdi 22-02 og igen 24-02, men der er mulighed for ekstra negativ påvirkning udefra, da vi ikke er synkroniseret godt men allerede førende angående kursfald.
Realistisk set kan det føre til en ekstra tabsrisiko ned til 1.500 som bund.
DAX toppede lige over 16.000. Her burde 20 pct. stregen ligge på knapt 13.000. Regnet fra dagens værdi på 14.052 indebærer det en down side risk på 8-10 pct. Det burde kunne holde.
NASDAQ (13.474) havde en ATH rekord på ca. 16.000. Her vil en Bear Market Test ved 13.000 næppe kunne nøjes med at udgøre den afgørende test. Jeg gætter på yderligere nedtur til intervallet 10-11.000.
Hvis vi kan ride stormen af ved en positiv udgang på de nævnte Bear Market Test, vil turbulensen i aktiemarkedet formentlig kunne blive overstået i løbet af foråret. Så kan pilen på ny pege mod Nordøst fra forsommeren.
Konklusion
Ruslands angreb på Ukraine udgør en ny, selvstændig dagsorden med negativ påvirkningskraft. Den vil komme til at interferere og forstærke problemerne med inflation, hvor energipriserne er det mest følsomme punkt.
Men jo længere tid med mærkbart inflationært pres, des større mulighed for skub i lønstigninger og dermed risiko for en pris-lønspiral.
Rentestigninger, som forventes indledt af Fed, kan blive udskudt trods ekstra skub til inflationen. Fed vil søge at stabilisere økonomien, og renteforhøjelser er jo ikke rettet mod at slå inflationen i gulvet ved at fremkalde en økonomisk opbremsning.
Læs også: Se listen: Her er verdens 10 rigeste
Ønsket er at opnå bedre trit mellem rente og inflation samtidig med at centralbankerne vil prøve at slippe ud af det hjørne, som de har malet sig op i.
Der er udsigt til en sektor-rotation ind i det brede marked og ud af de overophedede IT-aktier.
Start på køb af aktier nu forekommer at være for tidligt. Der skal først komme fast grund under fødderne, hvilket er funktionen ved en Bear Market Test. Europa (og Danmark) har risiko for at blive ramt af yderligere kurstab i størrelsen 10 pct. før en ny positiv trend kan begynde.
NASDAQ i USA har dobbelt så stor down side risk (ca. 20 pct.) og vil have mindre maskinkraft end resten af verden, når den næste optur begynder. USA har haft sin gyldne IT-periode.
Som sagt så ofte før, er sådanne vurderinger af markeder behæftet med stor usikkerhed og har karakter af gæt på en fremtid, som ingen kender. Aktiemarkedet er blevet ramt af et chok ved Ruslands angreb på Ukraine.
Et nyt kapitel i Europas historie er først ved at gå i gang. Det er geopolitik og meget større end kursudsving i pengeværdier på nogle børser. Det handler om liv og død, frihed og undertrykkelse.
Pas på derude.
Læs også: Meta i nyt sats
Læs også: Verdens samlede statsgæld slår rekord
Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.
