Henter kommentarer

Grønne danske aktier til tops i Europa


 

Udviklingen i Ukraine fortsætter med at sætte sit præg på de finansielle markeder, hvor de europæiske aktier lige står til et voldsomt dyk på 4,3 pct. målt på det brede Stoxx 600 Europe indeks.

Blandt de få positive islæt på aktiemarkedet finder vi danske Ørsted, der stiger omkring 5 pct. Dermed er Ørsted en af de i alt 21 aktier i det europæiske indeks med 600 medlemmer fordelt på 17 børser i Europa.

Også Vestas er netop kravlet op og ligger i plus torsdag eftermiddag.

Ruslands invasion af Ukraine samt udsigten til skrappe sanktioner har sat fokus på forsyningen af energi fra Rusland til Europa. På toppen af Stoxx 600 indekset finder vi i det hele taget kun olie-, energi- og våbenproducenter. Til sidstnævnte kan nævnes britiske BAE Systems, der stiger 5,6 pct.

Hele den europæiske top 10 følger her:

1) Aker BP: 5,8 pct.

2) Lundin Energy: 5,6 pct.

3) Bea Systems: 5,6 pct.

4) Ørsted: 4,9 pct.

5) Equinor: 3,9 pct.

6) Shell: 3,8 pct.

7) UCB: 3,6 pct.

8) Rheinmetall: 3,4 pct.

9) Norsk Hydro: 3,2 pct.

10) Howden Joinery Group: 2,7 pct.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Nordnet: Russisk invasion giver vind i sejlene til disse aktier

Læs også: Lars Tvede efter stort krak: Derfor holder vi fast i vores russiske aktier