Henter kommentarer

Danske aktier fortsætter med at trille ned på børsen

De danske aktier i C25-indekset var igen i modvind.
De danske aktier i C25-indekset var igen i modvind. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vis mere

Nedturen fortsætter for danske aktier, der igen mister værdi på børsen i København.

Eliteindekset C25 lukker nede med næsten 1 pct. i dagens handel, og det var især grønne aktier og sundhedsaktier, der trak indekset ned.

Novo Nordisk-aktien var igen i modvind hos investorerne, og dermed fortsætter den faldende tendens hos aktien.

Læs også: 

Vi starter dog hos grønne aktier Ørsted og Vestas, der ender med at være de helt store tabere.

Aktierne falder med henholdsvis 3,7 og 3,6 pct., og det var især, efter den amerikanske børs åbnede, at aktiernes værdi skrumpede.

Der er ikke nogle selskabsspecifikke nyheder, som giver anledning til kursfaldet hos de to aktier.

Læs også: 

Novo Nordisk-aktien var igen under pres i dagens handel, og siden mandag er aktien skrumpet næsten 4,5 pct. i værdi.

I tirsdagens handel falder aktien med 3,5 pct., hvilket også placerer selskabet i den kedelige ende af C25-indekset.

Faldet kommer i kølvandet på, at nye tal for salget af GLP-1 medicin, der skal sprøjtes ind, viser, at den danske medicinalkæmpe taber markedsandele, skriver Bloomberg på baggrund af en note fra Morgan Stanley.

Ifølge Morgan Stanleys analytiker Thibault Boutherin, så vinder Eli Lilly markedsandele inden for medicintypen på baggrund af kommerciel eksekvering og produkt diversificering.

Dagens fem bedste i C25-indekset:

A.P. Møller - Mærsk: +2,2 pct.

ISS: +1,3 pct.

Nordea Bank: +0,7 pct.

Jyske Bank: +0,6 pct.

Tryg: +0,5 pct.

Dagens fem dårligste i C25-indekset:

Ørsted: -3,7 pct.

Vestas: -3,6 pct.

Novo Nordisk: -3,5 pct.

GN Store Nord: -2,6 pct.

Zealand Pharma: -2,5 pct.

Læs også: 

Læs også: 

Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj? Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer