Ugens første børsdag var en positiv en af slagsen for de danske aktier. I hvert fald hvis man zoomer ind på C25-indekset, der lukkede i en stigning på 1 pct.

Dagens højdespringer var Novo Nordisk-aktien, der lukkede 3,4 pct. højere.

Et par børshuse har da også været ude med nye syn på aktien.

Blandt andet gentager SB1 Markets sin 'køb'-anbefaling og hæver kursmålet fra 280 kr. til 350 kr.

Hos storbanken Citi har man mandag også hævet sit kursmål. Her lyder anbefalingen på 'neutral', men analytiker Graham Parry har hævet sit kursmål til 290 kr. fra 275 kr.

Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, har også et par bud på, hvorfor aktien stiger. Bliv klogere på det her.

DSV-aktien gik også frem mandag og lukkede 2 pct. højere. I dag er dagen før selskabets vigtige investordag. Mere præcist afholder transportkæmpen kapitalmarkedsdag tirsdag, hvor investorerne ser frem til en opdatering på selskabets strategi og finansielle mål.

Rockwool løb også med overskrifterne, efter selskabet mandag middag opjusterede. Aktien lukkede i en stigning på 2 pct. Bliv klogere på opjusteringen her.

Hvordan de øvrige C25-aktier klarede sig mandag, kan du blive klogere på her.