Aktien i Danmarks største bank, Danske Bank kom flyvende fra start i fredagens børsåbning.
Omkring en halv time inde i dagens handelsdag stiger aktien med 7 pct. og handler dermed i kurs 233,7 kr.
Udviklingen kommer efter banken tidligere på morgenen kunne løfte sløret for sit årsregnskab for 2024.
Heri kunne Danske Bank berette om, at for året sikrede banken et overskud på bundlinjen på 23,6 mia. kr. Det er bankens bedste resultat nogensinde. Du kan læse mere om regnskabet fra banken her.
I regnskabet fremgår det også, at der er udbytte på vej til aktionærer i Danske Bank, som bringer den samlede udbyttebetaling for 2024 op på 28,70 kr. pr. aktie. Læs mere her.
Med dagens fremgang er Danske Bank-aktien oppe med over 21 pct. det seneste år.
Del:

