Den amerikanske centralbank er slet ikke færdige med at hæve renten.
Sådan lyder det fra cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen.
Onsdag meldte FED ud, at de hæver renten med yderligere 0,75 procentpoint, så den nu er oppe på 3,25 procent. Dermed er renten sat op med tre procentpoint på seks måneder.
»Det er en markant opstramning, men også en opstramning, der ikke er slut endnu, for der er stadig alt for høj inflation i USA. Centralbankens ledelse indikerer nu selv, at renten skal op på 4,6 procent ved udgangen af 2023, mod 3,8 procent, som var indikationen tidligere,« siger han.
Læs også: Amerikansk centralbank banker renten i vejret – igen
Den amerikanske centralbank har nemlig stadig problemer med inflationen, men tilliden til dem begynder også at skabe problemer, forklarer Las Olsen.
»Inflationen i USA er godt nok aftaget fra 9,1 procent i juni til 8,3 procent i august, men det skyldes stort set kun, at benzinpriserne er faldet. Det underliggende prispres i økonomien er stadig alt for højt til centralbankens smag og tog en drejning til det værre i august, hvor priserne eksklusive energi og fødevarer steg med 0,6 procent i forhold til måneden før,« siger han.
»Der er for mange tegn på, at tilliden er ved at falde til, at der kommer helt styr på det i fremtiden. Svigtende tillid til det er farligt for en centralbank, for forventninger om inflation bliver let selvopfyldende, især i en ophedet økonomi som den amerikanske. Omvendt skal man selvfølgelig også passe på med at stramme for meget og skabe mere arbejdsløshed end nødvendigt.«
Renteforhøjelserne rammer også herhjemme, hvor det påvirker de danske boligkøbere, forklarer han.
»Stigende amerikanske renter er en medvirkende årsag til, at investorerne fravælger danske realkreditobligationer, og det er blevet betydeligt dyrere at finansiere et boligkøb herhjemme, selvom forventningerne om europæiske renteforhøjelser selvfølgelig er vigtigere i den sammenhæng,« siger han.
Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner
