Henter kommentarer

Danske Bank: Dette skal du have i porteføljen


Man skal have energiaktier i porteføljen.

Sådan lyder anbefalingen fra Danske Banks investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen. Det skriver Børsen.

Han forudser, at energiaktiernes gode præstationer i 2022 vil fortsætte i 2023. Investorerne skal dog være opmærksomme på, hvad der måske venter i horisonten.

»Vi vil på nuværende tidspunkt ikke anbefale en overvægt af energiaktier. En lurende recession kan virkelig blive en kæp i hjulet på olieselskaberne. Men det er en klar anbefaling, at det er noget, man skal have i porteføljen, bare ikke for meget,« siger Lars Skovgaard Andersen ifølge Børsen.

Sanktionerne mod Rusland efter invasionen af Ukraine har mindsket udbuddet af energi, hvilket har sendt priserne i vejret og gavnet de store energiselskaber.

Læs også: Ny bilgigant vil prøve kræfter med Formel 1

Læs også: Aktie i uhyggeligt kollaps - ikke en krone værd, mener analytiker