Henter kommentarer

Ny bilgigant vil prøve kræfter med Formel 1


General Motors har planer om træde ind i Formel 1 med mærket Cadillac.

Det oplyser Cadillac i en pressemeddelelse.

Indtrædelsen i motorsportens kongeklasse skal ske i samarbejde med det amerikanske motorsportshold Andretti Global.

En mulig indtrædelse vil gøre Andretti Cadillac til det andet nuværende amerikanske Formel 1 hold. Formel 1-holdet, Haas, hvor Kevin Magnussen kører, har også hjemmebase i USA.

General Motors forsøg på at træde ind i sporten kommer efter, at Volkswagen i 2022 annoncerede dets intention om at få både Audi og Porsche ind i sporten.

Siden da er det lykkedes Audi at få en aftale med holdet Sauber, mens Porsches forhandlinger med Formel 1-holdet Red Bull gik i vasken.

Cadillac oplyser ikke, hvornår man forventer at deltage i den ikoniske motorsportklasse, men ifølge Sky News Sport vil det tidligst være muligt i 2026.

Læs også: Blødende aktie topper Nordnet-liste: Derfor er den populær

Læs også: 10 aktiefavoritter, som danske investorer har købt op i