Henter kommentarer

| Opdateret

Danske Bank-direktør færdig


Jakob Groot er færdig som direktør i Danske Bank.

Det oplyser Danske Bank i en meddelelse til fondsbørsen. Danske Bank ændrer i organisationen 'for at reducere kompleksiteten, øge effektiviteten og blive en endnu mere konkurrencedygtig', hvilket betyder at Jakob Groot er fortid i banken, hvor han har siddet som chef for Corporate & Institutions (CI).

I videoen ses udviklingen i markedsværdien pro anno for bankerne i OMX CPH Banks GI-indekset. Grafikken er lavet via Flourish Studio.

»Jakob har spillet en vigtig rolle i banken og særligt i C&I. Hans store engagement har været væsentligt for, at vi har en stærk og kundefokuseret C&I-organisation med en førende position på markedet. Jeg har været glad for at arbejde sammen med Jakob og vil gerne takke ham for hans engagement og store bidrag. Jeg ønsker ham al mulig held og lykke,« lyder det fra bankens topchef, Chris Vogelzang, i en meddelelse.

Jakob Groot indtrådte ifølge Danske Bank i direktionen i 2018.

Læs også: Danske Banks investeringsforening med negativ udvikling trods stigende marked

Danske Bank vil fremadrettet samle de kommercielle aktiviteter i to forretningsenheder ledet af Glenn Söderholm, der er Chef for Banking Nordic og midlertidig Chef for Banking DK samt Berit Behring, der er Chef for Wealth Management og midlertidig Chef for Corporates & Institutions. Det hele er ifølge Chris Vogelzang et centralt element i bankens 'Better Bank'-plan.

»Vi har allerede gjort konkrete fremskridt på en række områder, herunder forbedringer på compliance-området, initiativer inden for samfundsansvar og ved at introducere nye måder at arbejde på. Dette næste vigtige skridt nedbryder siloer, så vi kan harmonisere vores servicemodel yderligere på tværs af markederne og dermed eksekvere hurtigere, lancere produkter og services hurtigere til vores kunder samt opnå synergier på tværs af vores organisation. Det vil hjælpe os til at blive en endnu mere konkurrencedygtig bank for vores kunder og styrke vores position på markedet,« oplyser han i meddelelsen.

Husk at du kan se nøgletal og kursudviklingen for Danske Bank ved at klikke på 'Danske Bank'.

I forbindelse med ændringerne bliver HR-direktør Karsten Breum en del af direktionen, og der etableres et nyt Group Leadership Team. Med virkning fra dags dato består Danske Banks direktion af følgende medlemmer:

- Chris Vogelzang, Administrerende direktør
- Berit Behring, Chef for Wealth Management og midlertidig Chef for Corporates & Institutions
- Carsten Rasch Egeriis, Chief Risk Officer
- Frans Woelders, Chief Operating Officer
- Glenn Söderholm, Chef for Banking Nordic og midlertidig Chef for Banking DK
- Karsten Breum, Chief People Officer
- Philippe Vollot, Chief Compliance Officer
- Stephan Engels, Chief Financial Officer

Læs også: Tror du, at det danske aktiemarkedet har toppet? Det mener momentuminvestoren

Læs også: Investeringsbank: Han kan styrke asiatiske tech-aktier