En række aktier står til at vinde på, at det bliver Demokraternes Joe Biden, der vinder præsidentposten ved valget i USA 3. november.
Det vurderer man hos den schweiziske investeringsbanks 'UBS Global Wealth Management', ifølge Bloomberg. Her vurderer man, at en Demokratisk regering vil være en fordel for en række asiatiske aktier, fordi man vil være mindre konfrontatorisk i forhold til eksempelvis handelskrig.
Det gælder særligt aktier inden for teknologisektoren, 5G-relaterede selskaber samt virksomheder, der er en del af forsyningskæden til produktion af elbiler, lyder det fra strategen Mark Haefele i et analysenotat.
Japanske bilproducenter vil også vinde på det, da de ifølge strategen har et forspring på det grønne område.
Skulle præsident Donald Trump ende med at vinde fire år mere på præsidentposten, forudser strategen, at USA vil fortsætte en hård kurs mod Kina, f.eks. med afnoteringer af kinesiske virksomheder fra børserne i USA. Det vil omvendt styrke Hongkong som finanscentrum, lyder vurderingen.
Læs også: Storbanks pessimist ændrer holdning: Det ser han i S&P 500 nu
Læs også: Apples aktiesplit sender Exxon, Pfizer og Raytheon ud af Dow Jones


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner