Henter kommentarer

Danske Bank efter kursfald: Vi er på vej mod den værste del af september


 
Ovenfor kan du få mere at vide om det amerikanske S&P 500-indeks.
Vis mere

Det er for tidligt at samle op i de aktier, der er faldet meget tilbage mandag.

Sådan lyder rådet fra Danske Banks investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen, der selv ville vente ugen ud, skriver Børsen. Selvom historisk afkast aldrig har kunnet sige noget om fremtidigt afkast, så kunne investorer godt frygte, at mandagens kursfald måske kun er begyndelelsen.

»September er notorisk den dårligste måned for S&P 500, og du kommer ind i den sidste del af september, som for øvrigt plejer at være den værste del af september, hvis ellers historiebøgerne holder stik,« udtaler han til Børsen.

Udmeldingen skal ses i lyset af, at børsmarkenderne verden over var præget af faldende aktiekurser.

Nordeas chefstrateg, Andreas Østerheden, forklarer over for Euroinvestor, at man i øjebikket råder sine kunder til at have is i maven, men at man samtidig ikke opfordre til at samle op i kursfaldene i øjeblikket.

Læs også: 3 aktier til de næste 10 år: 'De burde være i enhver portefølje'

»Vi fastholder p.t. en lille aktieovervægt, men går på nuværende tidspunkt ikke ud og øger aktievægten yderligere i porteføljerne,« forklarer chefstrategen til Euroinvestor.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i en artikel og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Tre danske aktier falder over 10 procent under global uro

Læs også: Nordnet: 'Årsagerne til et aktiedyk står nærmest i kø'