Danske Bank kommer ud af første halvdel af 2021 med et resultat efter skat på 5,9 mia. kr.

Det afslører bankens netop offentliggjorte regnskab for årets andet kvartal.

Indtægterne lander på 21,3 mia. kr., hvilket er en stigning på 5 pct. i samme periode sidste år, mens driftsomkostningerne falder 2 pct. og lander på 12,8 mia. kr.

Det er blandt andet høj kundeaktivitet og stærk performance på kapitalmarkederne, der har hjulpet bankens resultat på vej.

»I første halvdel af 2021 har vi oplevet en højere kundeaktivitet, primært hos vores største erhvervskunder, i takt med de nordiske økonomiers opsving i den sidste del af perioden, hvilket sammen med især vores stærke performance på kapitalmarkederne har resulteret i en positiv udvikling i de samlede indtægter,« udtaler adm. direktør Carsten Egeriis i regnskabet og fortsætter:

Fastholder forventninger

Banken fastholder sine forventninger til året, der blev meldt ud tilbage i starten af juli. Forventningen lyder på at lande et resultat efter skat på mere end 12 mia. kr. for 2021.

»Vi har for nyligt opjusteret vores forventninger til 2021, idet både stigningen i kundeaktiviteten, det makroøkonomiske opsving og det positive kommercielle momentum forventes at fortsætte og vores kreditkvalitet fortsat er solid,« lyder det fra topchefen.

Opdateres

Læs også: Tror du historien gentager sig? Så skal du være klar i dag

Læs også: Elon Musk får kryptovaluta til at stige – igen