Hos strategerne i Danske Bank tror man ikke, at det store aktiepotentiale skal findes i sundhedssektoren i den nærmeste fremtid.
Tværtimod har man sektoren som en undervægt - det vil sige, at Danske Bank mener at investorerne bør have færre aktier indenfor sundhedssektoren.
Årsagen til det er ifølge investeringsstrateg i Danske Bank, Lars Skovgaard Andersen, at vi går ind i perioderne hvor pengene skal prioriteres lidt mere. Det fortæller han i dagens udgave af Euroinvestors podcast Millionærklubben.
»Vi tror vi går ind i en periode, hvor der kommer endnu mere fokus på hvad vi bruger vores penge på. Både som forbrugere, men også som samfund,« siger Lars Skovgaard Andersen i podcasten.
Han påpeger at vi som samfund i øjeblikket bruger rigtig mange penge på investeringer i forsvar - og at det skaber et øget behov for at prioritere udgifterne.
»Der vil komme en periode, hvor vi så skal sige: 'Hvad bruger vi ellers penge på?'. Og der bruger vi rigtig mange penge på sundhedsudgiter. Derfor tror vi at der er en risiko for, at det bliver et tema her i den amerikanske valgkamp i 2024, som vi også har set tidligere,« siger Lars Skovgaard Andersen.
Her henviser han til, at amerikanerne i 2024 skal vælge ny præsident. Den nuværende præsident, demokratiske Joe Biden, går efter et genvalg - og han har allerede meldt ud, at han vil gøre lavere medicinalpriser til et emne i valgkampen. Det kan potentielt påvirke indtjeningen hos selskaberne i sektoren.
Omvendt kan der være nogle selskaber indenfor sektoren, som leverer nogle »oustanding« produkter, påpeger Lars Skovgaard Andersen. Men det er ikke nok til, at banken mener man skal samle op i sektoren, som har klaret det væsentligt dårligere end markedet i år.
»Der vil være nogle selskaber som har nogle produkter som er outstanding og som går mod trenden, og dem skal man stadig have. Men du skal ikke jagte sundhed fordi det ser billigt ud, eller fordi det ikke er steget sammen med de andre sektorer,« siger Danske Bank strategen i Millionærklubben.
Data fra Bloomberg viser, at indekset MSCI World Health Care index har leveret et afkast på 3,9 pct. i år indtil videre. Til sammenligning har de globale aktier i MSCI World-indekset leveret 24,6 pct. i år.
Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne
Læs også: Novo Nordisk synker i popularitet blandt verdens bedste investorer
Trump lider nederlag



Mange ved det ikke - rammer over 60 pct.