Oktober bød på markante kursbevægelser blandt privatinvestorernes favoritaktier. Det viser nye tal fra investeringsplatformen Nordnet.

Investorerne har i stor stil udnyttet de markante kursstigninger til at tage gevinst hjem.

Blandt de danske selskaber indtog transportgiganten DSV førstepladsen over de mest købte aktier. Det sker i kølvandet på et særdeles begivenhedsrigt år, hvor aktien i begyndelsen af oktober ramte sit laveste niveau i 2026, skriver Nordnet.

Bunden blev dog hurtigt vendt til optimisme, og DSV lukkede måneden med en samlet kursstigning på 20 pct.

På tværs af samtlige markeder blev DSV kun overgået af rumfartsselskabet SpaceX.

Månedens mest solgte aktie var samtidig en af dem, der oplevede de største kursstigninger.

Det mest markante eksempel findes hos biotekselskabet Genmab, som leverede et stærkt comeback med et kurshop på hele 61,7 pct. i månedens løb.

Den massive fremgang fik investorerne til at trykke på salgsknappen i så stort et omfang, at Genmab endte som den mest solgte aktie blandt de danske investorer på handelsplatformen.

Læs også: Vanvittig tæt finale i Millionærklubbens Aktiespil: Få handler sikrede kæmpe afkast

Læs også: 'Det er et totalt blodbad': Udsalg i risikable obligationer koster investorer dyrt

Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktietalent
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens Aktiespil, og selvom tusindvis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det for mange også tydeligt, at det kan være særdeles vanskeligt at skabe gode afkast på kort tid.
Så hvad kan man lære af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktietalent? Millionærklubben dykker ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de aktier, som vinderne kastede sig over.
Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet og få deres bud på vinderaktier i “den virkelige verden”.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen og Tudborg
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital
Michelle Nørgaard, aktiestrateg og partner hos Lumina Ejendomme
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.