Henter kommentarer

De professionelles pixibog til regnskaber: Sådan kommer du i gang


Tsunamien af regnskaber rammer os inden længe.

Og som investor kan det virke helt uoverskueligt, hvor man skal starte, når man pludselig står med et kæmpe regnskab fyldt med tal i hånden.

Men fat mod - for der er hjælp på vej!

I onsdagens afsnit af Millionærklubben gæster Johannes Møller, der er porteføljeforvalter i MW Compounders og programmets faste forvalter Michael Friis Jørgensen, der er aktiechef i H. C. Andersen Capital. 

Her forsøger Johannes Møller at lave en såkaldt 'pixibog' for regnskabsanalyse med reference til de ikoniske små børnebøger.

»Den øverste linje er omsætningen, det er hvor mange produkter virksomheden sælger, og den nederste linje er overskuddet. Hvis der er et negativt tal, så taber de penge, hvis der er et positivt tal, så tjener de penge,« siger han. 

Hvorfor lige præcis de to tal er særlig vigtige kan du høre mere om i onsdagens afsnit, som du kan finde højere oppe i artiklen. 

Millionærklubben byder d. 15 februar indenfor til årets første aften med Millionærklubben Eksklusiv. Der er risiko og aktiefælder på programmet, hvor du blandt andet kan høre, hvordan de erfarne investorer griber risiko an og få et indblik i de områder af markedet, de pt. finder mest og mindst risikable. Debatten styres af Millionærklubbens faste vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde Jens Løgstrup, professionelt bestyrelsesmedlem, investeringskommentator og mangeårig privat investor, Jeanette Kølbek, formueekspert i Nykredit og Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg og porteføljeforvalter i Millionærklubben. Billetter kan købes på www.euroinvestor.dk/arrangementer

Læs også: Forudser markant ændring for danske favoritaktier

Læs også: Regnskaberne kommer: Her er tre ting, investorerne bør holde øje med