De syv helt store teknologiaktier i USA, "The Magnificent Seven", der ellers har trukket de amerikanske aktier ud af bjørnemarkedet fra en bund i oktober sidste år til en nyt bullmarked, har de seneste seks år, måske overraskende for nogle, ikke været så billige, som de er lige nu.
Det mener i al fald den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, skriver Marketwatch.
Læs også: Sydbank ser dyr prisfastsættelse: 'Aktieinvestorerne slider med at forstå budskabet'
Efter et tredje kvartal, hvor S&P 500 faldt med 3,6 pct., da de syv store navne ikke længere formåede at trække markedet op, og hvor tre af dem, Apple, Microsoft og Tesla, endda klarede sig ringere end indekset som helhed, er den gode nyhed dog den, at prissætningen på dem er faldet en del.
Kursen på de syv aktier, der også omfatter Amazon, Nvidia, Alphabet og Meta Platforms, i forhold til den ventede indtjening de næstkommende 12 måneder er nemlig faldet til en faktor på 27 mod en faktor på 34. Det er de laveste niveau i seks år.
Baggrunden er en kombination af kursfald og øgede forventninger til indtjeningen den kommende periode.
De 493 andre navne i S&P 500 er dog stadig meget billigere, da deres samlede P/E-værdi er gået tilbage fra 18 til 16.
Læs også: Jyske Bank ser potentiale for 'højere kurs' i industriselskab efter opkøbsrygter
På samme tid er kursen i forhold til den kommende indtjening i kombination med den ventede vækst, den såkaldte PEG-ratio, dog faldet til 1,3 for de syv store teknologinavne, mens medianen for alle aktier i hovedindekset er meget højere i 1,9.
Det er en rabat på mere end 30 pct., og så stor har den kun været fem gange tidligere det senest årti, påpeger strategerne i Goldman Sachs, og man skal blot tilbage til januar i år for at finde den omvendte situation med en præmie på 18 pct.
Læs også: Danske Bank: Renten har – måske – toppet
Tilbagegangen forklarer investeringsbanken med renternes stigninger i USA.
- Den ringere præstation hos de største teknologivirksomheder skal ses i lyset af stigende statsrenter og er i tråd med handelsmønsteret fra de sidste fem år: De største aktier har haft tendens til at klare sig dårligt ved stigninger på mere end 50 basispoint i den nominelle tiårige rente over to måneder, hedder det.
Læs også: Danske Bank advarer: Nogle aktier er steget for kraftigt
I de seneste to måneder gik den tiårige rente op med 62 basispoint, og udviklingen fortsætter mandag med et hop op på 10 basispunkter.
Goldman Sachs venter imidlertid, at renten vil falde frem mod nytår, og samtidig fremhæver banken, at de store teknologivirksomheder snart vil levere stærke regnskaber for tredje kvartal med en ventet salgsvækst på 11 pct., mens alle selskaberne i S&P 500 ventes at se en vækst på toplinjen på mere beskedne 1 pct.
.\˙ MarketWire