Det går i den gale retning for høreapparatskoncernen, Demant, denne tirsdag morgen.

Selskabets aktie falder med 6 pct. i børsåbningen, efter Demant har løftet sløret for et par regnskabstal tirsdag morgen.

Regnskabet viste, at Demant solgte for mere i årets tredje kvartal i forhold til samme periode sidste år, men det er tilsyneladende ikke nok til at gøre investorerne glade. 

Demant har samtidig indsnævret sine forventninger til året. Det indebærer blandt andet, at Demant forventer en organisk vækst på mellem 12 og 13 pct., mod tidligere 11 og 14 pct.

Organisk vækst er et vigtigt nøgletal for selskaber, da det viser, hvor meget selskaberne vokser, uden at opkøb tæller med. 

Demant har tidligere i år valgt at sløje sin gaming-forretning, hvori de lavede head sets til computerspil. Den beslutning koster et sted mellem 50 til 100 mio. kr. på selskabets driftsresultat, EBIT, i andet halvår.

Selskabet laver primært høreapparater, ligesom den danske konkurrent GN Store Nord også gør.

Du kan læse mere om Demants regnskab her.

Læs også: Bombet dansk aktie får skåret i kursmålet - men investeringsbank ser stadig en fordobling

Læs også: Friske tal fra Demant: Indsnævrer forventningerne