Selvom det danske eliteindeks, C25, har fået kurssmæk siden årets begyndelse, så går det stikmodsat for én aktie.
Jyske Bank-aktien er indeksets ultimative frontløber, eftersom den er steget med 22,3 procent i år.
Den anden bedste aktie i indekset – målt på afkast i år – er Novo Nordisk-aktien. Den har smøget sig frem med 5,4 procent siden årsskiftet.
Læs også: Jyske Bank opjusterer – dette kan investorer forvente
Investorerne har i den grad flokkes om Jyske Bank-aktien, efter banken opjusterede sine forventninger til årets gang med 300 millioner onsdag.
Aktuelt handles bankaktien til 411,3 kroner.
Spørger man den erfarne investor Jens Løgstrup, der har et mindre trecifret millionbeløb i C25-vinderen, skal aktien dog op over kurs 500. Det kan du læse mere om her.
I den kedelige ende af eliteindekset finder man Bavarian Nordic, som er sakket bagud med 43,8 procent siden årsskiftet.
Læs også: Her er priserne på himmelflugt – og det bliver kun værre
