De amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i servicesektoren, ISM Services, steg i juli til 64,1 fra 60,1 måneden før.

Det er dermed markant mere end ventet, da der ifølge Bloomberg News var forudset en mere beskeden stigning til indeks 60,5 blandt økonomerne.

En værdi over 50 indikerer stigende aktivitet, mens en værdi under 50 indikerer tilbagegang.

ISM-indekset for servicesektoren bundede ud i april 2020 i 26,7 - som følge af coronakrisen - men har mod slutningen af coronakrisen sat rekord af flere omgange - senest i maj 2021 med 64,0.

Læs også: Storbank: Gentages dagens jobtal fredag får det store konsekvenser

Læs også: Bankdirektør: Bolig og investeringer løfter aktivitet

/ritzau/FINANS