En opgørelse foretaget af Dansk Industri (DI) viser, at det går godt med at få fyldt gaslagrene op i Europa.

Gennemsnittet af EU's lagre er nu på en opfyldningsprocent på over 79 procent. EU's målsætning er, at lagrene skal være 85 procent fyldte inden november.

DI Energis branchedirektør Troels Ranis kalder udviklingen for "glædelige nyheder".

Læs også: Bavarian-direktør: Opdeling af abekoppevacciner vækker bekymring

»Vi er tæt på at nå målet om, at gaslagrene skal være gennemsnitligt 85 procent fyldte i EU. Det er glædelige nyheder, for dermed kan vi komme trygt og sikkert igennem den kommende vinter,« siger han.

Om det dermed betyder, at alle husstande med gas i EU kan opvarmes, mens det er vinter, kan Troels Ranis for nuværende dog ikke svare på.

Læs også: FED-chef: Så højt skal renten op

Selv om gaslagrene er ved at nå målet for opfyldning, er det ikke nok til at dække EU's samlede gasefterspørgsel, forklarer Troels Ranis.

»Gaslagrene er ikke en garanti for, at man kan sikre den samlede gasefterspørgsel i hele Europa.«

Læs også: Cheføkonom om nye tal: 'Av'

»Gaslagrene er der for at give forsyningssikkerhed, så vi først og fremmest får sikret boligopvarmning og også adgang til gas for de virksomheder, der yder sociale tjenester - for eksempel hospitaler og lignende,« siger han.

Ifølge DI's opgørelse ligger Danmark helt i front med opfyldningen af gas. Herhjemme er lagrene i dag fyldt til 95 procent af deres kapacitet.

Læs også: Advarsel til europæerne: Der kommer mere af det i hverdagen

Læs også: Meme-aktie fortsætter vanvittig optur

/ritzau/