Investeringsrobotter har gjort det nemmere at investere. Man skal blot hente en app, og efter at have klikket rundt nogen få gange, kan ens investering være oppe at køre.

Men der er et par ting, man bør have med i sine overvejelser, før man kaster sig over den første og bedste investeringsrobot. Sådan lyder det fra Jesper Ring Jakobsen, der er Chief Strategy Officer i Mybanker.

De fleste investeringsrobotter er passive investeringer med fokus på ETF'er og indeksinvesteringer. Det betyder, at man investerer en lille procentdel af et stort antal aktier inden for et givent indeks.

Læs også: Sådan er det gået investeringsrobotterne i år

»Af samme grund er afkastene også rimeligt tæt på hinanden. Med den slags investering, er det svært at få afkast der afviger meget fra nogen andre. Det er hele kernen i passiv investering. Man får markedsafkastet,« siger han.

Netop derfor er det en god idé at holde øje med omkostningerne.

»Selvom små procentforskelle kan lyde ubetydelige, kan de have enorm effekt på dit afkast over tid,« siger Jesper Ring Jakobsen, der har taget et eksempel med.

Der investeres 500.000 kr. i dag, og de er investeret i 30 år med et gennemsnitligt afkast på 7 pct. om året.

»Du kan vælge en løsning, hvor du skal betale 1 pct. i årlige omkostninger, og en hvor du skal betale 0,5 pct.«

Den umiddelbart lille forskel på 0,5 pct. kan have stor betydning for, hvor mange penge man står tilbage med efter 30 år.

Med 1 pct. i omkostninger vil man have et afkast på cirka 2,4 mio. kr., mens beløbet er 2,8 mio. kr., hvis man havde valgt løsningen med omkostninger på 0,5 pct. – en forskel på omkring 400.000 kr.

»Du får med andre ord et afkast, der er 16 pct. mindre, hvis du vælger en løsning, der kræver 0,5 pct. højere omkostninger. Det er noget, mange ikke tænker over eller ikke tillægger stor betydning, men man bør virkelig tage det med i sine overvejelser,« siger Jesper Ring Jakobsen.

Til sidst kan det også give mening at overveje, hvordan ens investering bliver beskattet.

Nogle af robotløsningerne er lagerbeskattet – for eksempel June, Nora og  Nord.Investments – mens andre er realisationsbeskattet som eksempelvis Darwin.

Realisationsbeskatning betyder, at man først betaler skat, når man sælger, mens man med lagerbeskatning hvert år betaler skat af afkast, uanset om man har solgt eller ej.

»Som udgangspunkt er det at foretrække realisationsbeskatningen, da du ved lagerbeskatning går glip af noget af renters-rente effekten, samtidigt med at du ved realisationsprincippet selv styrer, hvornår du ønsker at skattebetalingen skal falde,« siger Jesper Ring Jakobsen.

Rettelse: Det fremgik tidligere at Nord.Investments er realisationsbeskattet, og Darwin er lagerbeskattet. Det forholder sig omvendt - Nord.Investments er lagerbeskattet og Darwin er realisationsbeskattet.

Læs også: 3 gode råd: Det bør du vide om børns investeringer

Læs også: 5 gode råd: Sådan får du mest ud af de penge, du får tilbage i skat