Henter kommentarer

'Det er nok svindel, men man ved aldrig'

En 72-årige kvinde får gentagende opkald fra personer, der hævder at være tilknyttet to banker, der har handel med kryptovaluta.

Hun skulle angiveligt have tjent 1,3 mio. kr – hun skal bare lige overføre 22.000 kr. for at få pengene, fortæller kvinden til Finans. Den anonymiserede kvinde fortælelr, at hun for to-tre år siden investerede 1.800 kr. i bitcoin, da hun trykkede på en falsk annonce for bitcoin med skuespilleren Mads Mikkelsen. Hendes danske bank har standset hendes overførsel til de to påståede banker, og kvinden medgiver selv, at der nok er tale om et svindelforsøg.

»Det er nok svindel, men man ved aldrig,« lyder det fra kvinden, ifølge Finans. Hun har ikke siden forsøgt at overføre pengene til det, der angivelig skulle være Binance og Kraken. Selskaberne findes, men det kan ikke bekræftes, at det er dem, der kontakter kvinden.

Kvindens holdning flugter med resultaterne i en ny spørgeskemaundersøgelse om digitale valutaer fra Syddansk Universitet.

Undersøgelsen viste, at danskerne bredt set ikke har tillid til digitale valutaer som bitcoin, dogecoin og ethereum, ifølge Berlingske. 58 pct. af de adspurgte mener for eksempel, at investering i digitale valutaer er usikkert, lidt over halvdelen ved, hvad en digital valuta er, mens 38 pct. svarer, at de ved, hvordan teknologien bag virker. Det kan du læse mere om her.

Læs også: Sportsstjerne tjener millioner: Nu overvejer hun kryptovaluta

Læs også.. Efter kryptotyveri på 600 mio. dollar – hackere leverer del af stjålet kryptovaluta tilbage