Henter kommentarer

Det her satser storinvestor på

At beskytte sin portefølje mod kursfald kaldes at 'hedge', hvilket betyder 'afdækning'.
At beskytte sin portefølje mod kursfald kaldes at 'hedge', hvilket betyder 'afdækning'. Foto: Mariya Gordeyeva
Vis mere

Siden de massive fald på aktiemarkederne i marts, er aktierne steget markant.

Men flere er skeptiske over for, om kursstigningerne kan fortsætte i lyset af coronakrisen. Det har svenske SEB eksempelvis påpeget.

En af dem, som gerne vil beskytte sig mod en ny nedtur på aktiemarkedet, er milliardæren og hedgefondforvalteren Paul Singer, der står bag Elliot Management. Det forklarer han i et brev til sine investorer, skriver Financial Times.

Paul Singer advarede i april om, at aktiemarkedet stod over for et fald på 50 pct. fra toppene i februar. Den berømte hedgefondforvalter har derfor valgt at beskytte sin portefølje ved at satse på guld. Håbet er, at guldprisen vil stige, hvis aktierne falder.

Guld er 'en af de mest undervurderede' aktiver, og det er mere værd end dets nuværende pris på grund af lave renter, opbrud i mineindustrien samt centralbankernes ageren under coronakrisen, skriver han ifølge avisen.

Elliot Manegements portefølje steg angiveligt 2 pct. i værdi i første kvartal takket være dets positioner i guld.  Siden starten af året er guldprisen steget ca. 12 pct.

Elliot Manegement forvalter ca. 300 mia. kr.

Du kan se udviklingen i guldprisen hos Euroinvestor her.

Læs også: 4 stærke aktier: 'Du bør lede efter aktier her'

Læs også: Morten Springborg: Derfor har vi investeret i 4 guldaktier

Læs også: Investeringsøkonom om Bavarian Nordic-melding: 'Mest en investornyhed'