Her er dagens væsentligste markedsnyheder fra de danske finansmedier.

 

Novo Q3: Løfter forventningerne til de frie pengestrømme

Den danske medicinalgigant Novo Nordisks opjustering af forventningerne for tre uger siden, fastholdes i regnskabet for tredje kvartal. Novo opdaterer til gengæld sine forventninger i kroner med nyeste valutakurser, og hæver forventningerne til de frie pengestrømme. Novo forventer stadig en vækst i omsætningen på 5-8 pct. og ligeledes en stigning i driftsresultatet på 5-8 pct. målt i valuta. Væksten i kroner forventes at blive målt 3-4 procentpoint lavere på omsætning og driftsresultat. Det kan du læse mere om her.

 

Investeringsbank fremhæver 3 temaer: Derfor skal du overveje cykliske aktier


Der er grund til at have et tilt mod aktier, der vil nyde godt af et økonomisk opsving. Det er budskabet fra en af verdens mest kendte investeringsbanker J.P. Morgan, der sætter mere fokus på cykliske aktier frem for technologiaktierne. Det skriver Børsen.

Chefen for J.P. Morgan Private Banks europæiske aktiestrategi, Grace Peters, mener, at det er tid til at diversificere sig væk fra de kendte, amerikanske tech-giganter (tænk FAANG). Hun fremhæver tre temaer, som banken anbefaler sine kunder at eksponere sig imod, nemlig 'vedvarende energi', 'mobilitet' og 'infrastruktur'.

»Når vi ser på, hvordan regeringerne kloden rundt forventes at genskabe den økonomiske vækst, har de alle forskellige strategier, men de indeholder alle de tre identificerede temaer,« forklarer hun, ifølge Børsen.

 

FLS kritiseres betalingsudsættelse

Mine- og cementselskabet FLSmidth vil nu udsætte betalinger til nogle leverandører, i håb om at forbedre virksomhedens pengestrømme. Det skriver Børsen. Nogle af virksomhedens leverandører kan risikere at vente op til seks måneder efter betalingsfristen, før de kan få udbetalt deres detaling.

»Som en generel regel betaler vi ikke vores leverandører, før vi har fået betaling fra vores kunder«, lyder det i interne mails fra FLSmidth, som Børsen er i besiddelse af. Det kan du læse mere om her.

 

Godt tredje kvartal for Apple - men fald i salget af iPhones

Æblekoncernens fjerde kvartal var overordnet bedre end forventet, bortset fra salget af Iphones, som skuffede i forhold til estimaterne. Salget i Kina faldt tilbage, og Apple valgte at afholde sig samtidig fra at komme med et bud på forventningerne til omsætningen i selskabets igangværende første kvartal.

Aktien satte sig i torsdagens eftermarked i USA med 4,3 pct. Apple fik en stigning i omsætningen på næsten 3 pct. til 64,70 mia. dollar i sit fjerde kvartal, mod det forventede 63,74 mia. dollar. Overskuddet pr. aktie blev på 73 cent, set i forhold til 76 cent for samme kvartal sidste år, og mod et konsensusestimat på 70 cent, ifølge Bloomberg News. Iphone-salget skuffede dog, da det endte på 26,44 mia. dollar mod det forventede 27,06 mia dollar. Det kan du læse mere om her.

 

Facebook oversteg forventningerne - men faldt i eftermarkedet

Verdens største sociale medie, Facebook, faldt i torsdagens eftermarked med 1,4 pct. på trods af at virksomheden i sit tredje kvartal oversteg forventningerne.

Facebooks overskud pr. aktie steg fra 2,12 til 2,71 dollar, hvor analytikerne havde regnet med 1,91 dollar, ifølge Bloomberg News. Sideløbende steg omsætningen med 22 pct. til 21,47 mia. dollar mod det forventede 19,884 mia. dollar. Det kan du læse mere om her.

 

Google-ejer hopper efter nyt kvartalsregnskab

Alphabet, som er Googles ejer, steg torsdag med 6,5 pct på det amerikanske eftermarked, da selskabet overgik forventningerne til tredje kvartal, over næsten hele linjen.

Virksomheden som er indehaver af verdens største søgemaskine, fik en stigning i nettoomsætningen, på 16 pct. til 38,01 mia. dollar imod det forventede 35,35 mia dollar.

Ligeledes blev overskuddet pr. aktie 16,40 dollar, set i forhold til 10,12 dollar fra samme kvartal sidste år, og imod et konsensusestimat på 11,42 dollar, ifølge Bloomberg News. Det kan du læse mere om her.

 

Twitter skuffede i kvartalsregnskab med færre nye brugere end ventet

Aktien i det sociale medie faldt med 16,9 pct. i torsdagens eftermarked i USA, da selskabets tredje kvartalsregnskab skuffede med færre nye Twitter-brugere end forventet. Koncernens indtjening og toplinje overraskede dog positivt, men det hjalp ikke nok. Det sociale medie havde 187 mio. daglige aktive brugere i tredje kvartal, hvilket var en vækst på 42 mio. brugere, men dog mindre end de forventede 195 mio. daglige aktive brugere. Dermed også skuffende i forhold til den forventede vækst på næsten 34 pct. Det kan du læse mere om her.

 

Amazon fik stor vækst - men skuffer på indtjeningsprognosen

Amazon oversteg klart analytikernes forventninger i tredje kvartal, og slagsprognosen for fjerde kvartal er ligeledes end forventet. På trods af dette falder aktien i Amazon med 1,4 pct. i torsdagens eftermarked i USA, da buddet på driftindtjeningen i de næste par måneder frem til nytår skuffer. Koncernen forventer en omsætning i intervallet 112 til 121 mia. dollar i sit fjerde kvartal, men konsensus på Wall Street inden lød på bare 112,47 mia. dollar, ifølge Bloomberg News. Forventningerne til en driftsindtjening i et interval på 1,0 til 4,5 mia. dollar er dog skuffende, da analytikeerne havde forventet 5,95 mia. dollars.

Amazon steg ellers i omsætning med 37 pct. til 96,10 mia. dollar i tredje kvartal mod forventede 92,71 mia. dollar, ifølge Bloomberg News. Det kan du læse mere om her.

 

Dagens tal og begivenheder

Det er en stor regnskabsdag i dag, hvor der bl.a. er regnskaber fra:

Og dagens økonomiske nøgletal:

  • Import - Tyskland

  • BNP Q3 - Eurozone, Tyskland og Frankrig

  • Inflation - Frankrig og Eurozone

  • Detailsalg - Tyskland

Resten af dagens regnskaber samt den økonomiske kalender du se her.