Henter kommentarer

Det skal du vide inden markedet åbner


Her er dagens væsentligste markedsnyheder fa de danske finansmedier.

Amerikansk kapitalforvalter: Du bør købe aktier som en businessman

Når du køber aktier, skal du forestille dig, at du er ved at overtage hele selskabet, og du bør være så komfortabel med de aktier, du køber, at du er parat til at overtage hele selskabet i stedet for, at du lige køber et 'frimærke' hist og pist. Det er et af budskaberne fra Jonathan Boyar fra den amerikanske kapitalforvalter Boyar Value Group.

Kapitalforvalteren, der primært har satset på value-aktierne gennem sin tid som kapitalforvalter, udtaler følgende, om hvordan man skal agere som investor på markedet lige nu »Jeg har en forsigtig tilgang. Der er altid grunde, der skræmmer dig fra at købe aktier – lige nu kan det være inflationsforventningerne, andre gange kan det være et præsidentvalg i USA, men du kan ikke basere dine investeringer på kortsigtede makroøkonomiske udsigter – du er nødt til at købe aktier til langsigt,«

Du kan læse meget mere om kapitalforvaleterens tanker om markedet i Euroinvestors interview med ham her.

Minusrenter kaster danskere ud på aktiemarkedet

Bankernes negative renter får danske bankkunder til at søge mod aktiemarkedet for at investere deres indlån. Det skriver Børsen på baggrund af en befolkningsundersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Moos-Bjerre sammen med Norstat Danmark.

Michael Moos-Bjerre, der er indehaver af Moos-Bjerre, udtaler til Børsen .»Det er interessant, at så mange, der enten allerede har bevæget sig ud i investering, eller som i høj grad overvejer at gøre det, er drevet af negative renter,«

Du kna læse mere om undersøgelsen af de negative renters påvirkning på investeringslysten her.

Ørsted satser japansk

Japan kan blive det næste store marked for udviklingen af havvind, hvor Ørsted satser på at få en fod ind. Energikoncernen har fundet en række lokale partnere og vil byde ind på flere projekter, når der i næste uge lukkes for bud i den hidtil største havvindauktion i landet. Det skriver Børsen.

Regionsdirektør Matthias Bausenwein udtaler til Børsen »Ørsted tager det japanske marked meget seriøst, og det er et strategisk marked for os,«

Du kan læse mere om Ørsteds japanske planer her.

Dagens tal og begivenheder

Flex LNG - Q1

Foot Locker Inc. - Q1

Inflation - Japan

Læs også: Genmab-chef sælger ud af sine aktier

Læs også: Jay Z og Oprah Winfrey har købt den: Børsdebutant strøg i vejret