Henter kommentarer

Det var på alles læber – nu kalder aktiechef udviklingen for et kollaps

Foto: DADO RUVIC
Vis mere

Vi er vidne til et kollaps inden for kryptovaluta.

Det er budskabet fra Lars Hytting, der er chef for aktiehandlen hos Artha Kapitalforvaltning i en kommentar tirsdag morgen. Han hæfter sig ved at en lang række digitale valutaer er sunket i dybet.

»Kan du huske, hvor meget der blev talt bitcoin og andre kryptovalutaer for et års tid siden?,« lyder det fra Lars Hytting, der fortsætter:

Læs også: Jesper og Lone gik på pension 15 år før tid – sådan gjorde de

»Bitcoin toppede i over 68.000 dollars i november – nu handler den til omkring 19.000 dollars. Samlet set kan man godt tale om et kryptokollaps, idet det samlede marked af de næsten 10.000 forskellige kryptovalutaer, der findes i dag, er knækket sammen.«

Det er et marked, hvor man finder forskellige digitale valutaer som ethereum, dogecoin og ripple

Læs også: Storbanks skrækscenarie: Det vil sende aktierne ud i stort fald

Den digitale mønt, bitcoin, er faldet næsten 60 pct. siden aktieåret blev skudt i gang. 1. januar lød kursen på den elektroniske valuta på 47.733 dollar – nu lyder den på19.336 dollar.

Du kan følge udviklingen i en lang række forskellige kryptovaluta hos Euroinvestor her.