Henter kommentarer

Direktør: Køb aktier – de er på udsalg


Det dummeste, man kan gøre på aktiemarkedet, er at sælge i panik. Det næstdummeste er ikke at gå ind med sine frie midler, når aktier er på udsalg.

Sådan skriver Søren Risager Rasmussen, administrerende direktør i SKAGEN Fondene Danmark, i en kommentar bragt i Finans.

Direktøren mener, at det er bedre at investere nu, end det var for ni måneder siden. Før nytår strøg aktierne frem, men de seneste ni måneder er det trukket den modsatte vej. Når pilen peger nedad, kan det være fristende at trække hænderne ud af aktiemarkedet – men det bør man ikke gøre, lyder det:

»For lige meget hvad, krybdyrshjernen fortæller os, bør vi gribe muligheden for at købe kvalitetsaktier, når de er på tilbud, præcis som vi gerne køber alt muligt andet, når prisen er i bund, og der er gule klistermærker på emballagen,« skriver Søren Risager Rasmussen.

Direktøren hiver historiebøgerne frem og påpeger som belæg, at tiden er ens »bedste ven« på aktiemarkedet. Trækker man sig ud, risikerer man at misse en optur – og et blik på de seneste 30 år viser, at var man ikke investeret i de 12 bedste måneder, så har man reduceret sit afkast til tæt på 0.

Læs også: 'Mange danskere vil nok se det som et forvarsel om, hvor galt det kan gå'

Læs også: Investorerne sælger ud af danske aktier