Henter kommentarer

Disney får ny topchef – Storaktionær støtter ikke op


Disney skal have ny topchef – eller rettere en gammel topchef vender tilbage.

Det kom frem i en meddelelse sen søndag aften, skriver CNBC.

Topchefen Bob Chapek forlader posten efter bare to år.

Bestyrelsen har udpeget Bob Iger som ny direktør, og han begynder med øjeblikkelig virkning.

Læs også: Carvana vil afskedige 1500 ansatte – aktien stort set udraderet

Iger var topchef fra 2005 til 2020, hvorefter Bob Chapek overtog posten

Fyringen kommer kun dage efter, at Bob Chapek varslede besparelser i Disney i form af ansættelsesstop og afskedigelser, ifølge et internt notat skriver CNBC.

Notatet kom tre dage efter mediegigantens sløve kvartalsregnskab.

Det var helt uventet, at mediekoncernen skifter administrerende direktør, skriver Sydbank i deres morgen nyhedsbrev.

Storaktionær i Disney, Trian Capital, har ifølge The Wall Street Journal allerede meddelt, at de ikke kan støtte op om den nye topchef. Ligesom Bob Sager ser Trian Capital, at Disney skal lave operationelle forbedringer og skære i deres udgifter.

Disney-aktien er dykket med 40 pct. siden årets start. Aktien ramte et års lavpunkt den 9. november.

Læs også: Ser billige og interessante aktier her: 'Derfor kan du godt købe lidt nu'

Læs også: Kollapset kryptoplatform skylder milliarder til kreditorer