Umiddelbart er Lau Svenssen ikke vild med at investere i alternativer til aktier.
Men alligevel har den garvede investor og fast porteføljeforvalter i Millionærklubben på det seneste fået øjnene op for en anden form for investeringer.
Nemlig i ædelmetaller.
»De ædemetaller jeg holder øje med er platin, som har en meget mærkelig prisdannelse, og som jeg synes er alt for billigt. Det andet ædelmetal er sølv,« siger han i onsdagens afsnit af Millionærklubben.
Læs også: GN-formand sætter ord på spekulationerne: Vi vil ikke sælge
»Jeg har ikke investeret i det endnu, men så sent som i går sad jeg og kiggede på sølvminer. Jeg tror, at hvis der bliver mere ballade i finanssystemet, som vi har set de seneste dage, så bliver sølv det, der kommer til rykke mest og ikke guld, som man altid siger,« tilføjer han og henviser til, at mange ser på guld som en sikker havn, når der er bølgeskvulp på markedet.
Han forklarer, at de seneste dage er guld og sølv steget. Det er sket, mens krakket af Silicon Valley Bank og Signature Bank har gjort markederne nervøse. Efterfølgende er priserne på guld og sølv dog faldet en smule.
Du kan lytte til onsdagens afsnit af Millionærklubben her:
Læs også: Carlsberg-rygte florerer – begge parter afviser
Læs også: Milliardforvalter: Kollaps kan være godt for dine aktier


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner