Mens bankuroen hersker, har investorer købt op i særlige C25-aktier.
Det skriver Børsen, der har kigget nærmere på, hvilke aktier investorerne har købt op i, siden banktumulten begyndte 8. marts i år. Mediets konklusion er, at flere af de defensive sværvægtere i C25-indekset har leveret kursstigninger siden bankuroen tog til.
Således har investorerne søgt ly i blandt andre Coloplast, Demant, Novo Nordisk og Chr. Hansen. De pågældende aktier er alle steget mere end 5 procent siden 8. marts.
Johnny Madsen, investeringsdirektør ved Formue- og Investeringspleje har et godt øje til netop danske defensive kvalitetsaktier, som er den slags, der er gået frem i perioden:
»De gør sig godt på lang sigt, men specielt når der er uro på finansmarkederne, ser man, at sådanne aktier bliver prioriteret højt hos investorerne. Diabetikere skal for eksempel stadig have insulin uagtet konjunkturerne, og den slags stabilitet prioriteres i urolige tider,« siger han til Børsen.
Læs også: Mediegigant i massefyring
Læs også: Boligejerne er vilde med risiko: Dette realkreditlån er det mest populære