Potentialet i langtløbende obligationer har været der, og derfor kan det give mening at satse på obligationer med kortere løbetid. 

Sådan siger viceinvesteringsdirektør i pensionsselskabet Velliv, Thor Schultz Christensen, til Børsen

»Vores syn er, at man på de lange renter har fået det rentefald, man kan forvente, ud fra at inflationen er kommet under kontrol. Skal vi have en ny omgang rentefald, så kræver det, at markedet tror, der kommer en reel recession, og det er ikke vores hovedforventning. Der var meget høje afkast op til nytår, og selvom det ikke er for sent at få positive afkast, så er det nu snarere på de korte renter,« siger Thor Schultz Christensen til avisen

Obligationerne havde det særdeles godt mod slutningen af 2023, i takt med at investorerne blev overbeviste om, at slutpunktet for centralbankernes mange rentestigninger var nær og at der nu var pil ned ad for renterne. 

Således leverede de globale obligationer et afkast på 4,9 pct. i november - hvilket var på niveau med den kraftigste månedlige stigning siden finanskrisen i 2008. 

Det kan du læse mere om her - og hvis du vil vide mere om, hvordan man investerer i obligationer, kan du læse med her

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne

Læs også: Bitcoin sendes op inden stor amerikansk beslutning