Hvis man prøver at opbygge sin vidensbasis som investor, så er bøger en rigtig god mulighed for at opbygge en dybere viden.
Sådan lyder det fra partner i Medium Invest, Thomas Tang i Millionærklubben mandag morgen.
»Jeg kan rigtig godt lide bøger, fordi det er folk, som reelt har noget relevans bag sig, der har samlet de store overordnede tanker, som de gør sig,« siger han.
Læs også: Her er topanalytikernes bedste bud på nye himmelstormere
Et godt startsted ville være at læse 'The Intelligent Investor' af Benjamin Graham, forklarer han.
Især hvis man er interesseret i value-investeringer, der går ud på, at investerer i aktier, der er billige i forhold til deres sande værdi og resten af markedet.
Derudover peger han på en af hans yndlingsbøger, som er bogen 'The Essence' af den legendariske investor, Warren Buffett.
»Bogen er en samling af alle de klogeste ting, han har sagt gennem årene i hans årsbreve og årsrapporter, hvor man får rigtig mange facetter med,« forklarer Thomas Tang i podcasten.
Læs også: Garvet investor om aktiemarkedet: Forvent ingenting de næste ti år
Læs også: Børsnotering af sportsvogn bliver Europas tredjestørste