Henter kommentarer

Her er topanalytikernes bedste bud på nye himmelstormere


.I et usikkert marked kan det være svært at finde ud af, hvilke aktier man skal investere i.

Hvis man vil kaste sig ud i aktierne alligevel, kan man finde hjælp med en liste med topanalytikernes yndlingsaktier. Det skriver CNBC.

Det er platformen TipRanks, som rangerer analytikere ud fra deres bedste fund og forudsigelser af aktier.

I alt nævnes fem aktier som gode investeseringsmuligheder.

Apple
Den første aktie på listen er den californiske tech-gigant Apple. Analytikeren Brian White var bekymret for, at folk ikke vil købe deres produkter på grund af den usikre verdenssituation, men analytikeren blev opmuntret af, at prisen på den nye iPhone 14 ikke er blevet skudt i vejret.

Han påpeger også, at selskabets stærke ydelser har bidraget til et solidt fundament af forbrugertillid. Derfor anbefaler han aktien.

EQT Corporation
Olie- og gasproducenten EQT Corporation har nydt godt af stigende priser og stor efterspørgsel på gas. Selskabet har for nylig anskaffet sig skiferproducenten Tug Hill.

Det fik RBC Capital Markets analytiker Scott Hanold til at anbefale at købe aktien. Han tror på, at aktien kommer til at give et større afkast end konkurrenternes over de næste 12 måneder.

Devon Energy
Endnu en olie- og gasproducent dukker op på listen. Amerikanske Devon Energy har indgået et partnerskab med Delfin Midstream.

Efterfølgende lavede Mizuho Securities' analytiker Vincent Lovaglio en købsanbefaling på aktien med et kursmål på 91 dollar. Kursen ligger på 66,82 dollar. mandag, før markedet åbner

Analytikeren er nummer et på analytikerranglisten som dækker næsten 8.000 analytikere.

Broadcom
Halvlederproducenten Broadcom har været ude og anskaffe sig softwareselskabet VMware. Mizuho-analytiker Vijay Rakesh.

Analytikeren tror, at købet vil øge afkastet pr aktie. Han har sat et kursmål på 793 dollar. Aktien har mandag inden markedet åbner en kurs på 502,50 dollar.

Nvidia
En anden aktie, som Vijay Rakesh anbefaler, er tech-selskabet Nvidia. Han anbefaler den på trods af strengere amerikanske regler om eksport af mikrochips til Kina.

Analytikeren mener ifølge CNBC, at selskabet har fundet et smuthul i reglerne gennem Hong Kong. Derfor vil de ikke blive så påvirket af reglerne, hvilket er vigtigt for tech-selskabet ifølge Vijay Rakesh.

Læs også: Nordnet: Lavpunkt vil blive gentestet - men frygt ikke

Læs også: Jesper og Lone gik tidligt på pension og udlevede drømmen: 'Nu synes vi, vi har alle muligheder i verden'