Henter kommentarer

DSV hæver forventningen – men indtjeningen daler


Den danske speditørkæmpe DSV indsnævrer forventningen til årets resultat.

Det sker sideløbende med, at DSV, som hører til i Hedehusene, har fremlagt regnskab tirsdag morgen og annonceret et kæmpemæssigt samarbejde med en Saudi Arabisk partner. 

DSV forventer nu, at deres driftresultat målt på EBIT lander et sted mellem 17,5-18,5 mia. kr. for året Spændet var tidligere en anelse større på 17-18,5 mia. kr.

Bruttofortjenesten lander på 10,64 mia. kr. i tredje kvartal af 2023 mod 13,5 mia. kr. i samme kvartal sidste år. 

Læs også: DSV indgår gigantisk samarbejde om saudisk projekt

EBIT lander på 4,396 mia. kr. hvilket er en smule lavere end analytikerne havde forventet. 

De dalende resultater skal ses i sammenhæng med, at de globale fragtrater er faldet voldsomt tilbage efter boomet i 2022. 

»I markeder præget af lav fragtvolumen og faldende priser leverede vi solide resultater i de første ni måneder af 2023. Resultaterne afspejler vores fleksible forretningsmodel og ikke mindst vores dedikerede medarbejdere, der fortsætter med at levere god kundeservice og effektivt håndtere vores kapacitet,« udtaler DSV-topchef Jens Bjørn Andersen i forbindelse med regnskabet og tilføjer: 

»En reel genopretning i de globale fragtvolumener ser ikke ud til at materialisere sig i 2023, men baseret på præstationen hidtil, hæver vi den nedre grænse for vores EBIT-prognose for 2023.«

I sidste uge annoncerede DSV, at Jens Bjørn Andersen stopper som topchef d. 30 september 2024. Hans efterfølger bliver den nuværende driftsdirektør Jens Lund. Det kan du læse mere om her

I forbindelse med regnskabet lancerer DSV også et nyt aktietilbagekøbsprogram. Programmet vil starte fra dags dato, og vil løbe frem mod 31. januar 2024. I denne periode vil DSV tilbagekøbe egne aktier for op mod 2,5 mia. kr. 

Aktieanalytiker i Sydbank, Mikkel Emil-Jensen, der følger DSV tæt, mener at det er et regnskab som i det store hele, er i tråd med forventningerne: 

»I store træk er det i tråd med forventningerne, men med visse skuffelser i form af bevægelsen på volumen, som også giver sig udslag i en lidt svagere omsætning. Særligt når man kigger på Road & Solutions,« siger han til Euroinvestor og tilføjer: 

»Men indtjeningen er rigtig stærk og på niveau med det vi havde regnet med - understøttet af god omkostningskontrol.«

Omsætningen i tredje kvartal lander på 35,5 mia. kr. mod 60,5 mia. kr i samme kvartal sidste år. 

Det, der ifølge Sydbank-analytikeren trækker overskrifter ved dagens regnskab, er det joint-venture, som DSV har annonceret med saudiske NEOM. Det kan du læse mere om her

Læs også: Chokmelding: DSV-topboss stopper - her er afløseren

Læs også: Chefskifte i dansk gigant vækker undren og overraskelse