Den danske transportgigant DSV indgår et gigantisk logistisk samarbejde, hvor man skal understøtte det saudiske projekt NEOM med logistik.
Partnerskabet har en værdi af 10 mia. dollar og vil løbe frem til og med år 2031, fremgår det af en selskabsmeddelelse.
NEOM vil eje 51 pct. af det fælles partnerskab, mens DSV vil eje de resterende 49 pct.
Det omtalte NEOM er et kæmpe saudisk prestigeprojekt, hvor man vil etablere et nyt byområde i det nordvestlige Saudi-Arabien. Og fra DSVs topchef Jens Bjørn Andersen er der positive toner omkring det nye samarbejde:
Læs også: Analytiker om vildt træk fra DSV: 'Det er kæmpe stort'
»NEOM er et af de største og mest komplekse projekter i verden. Det giver en unik mulighed for DSV at understøtte en udvikling, der er på forkant med innovation, teknologi og digital transformation. DSV har allerede en stærk tilstedeværelse i Saudi-Arabien, og dette er en betydelig vækstmulighed for os i regionen, og vi ser frem til at samarbejde med NEOM Company og bringe vores logistikkapacitet på bordet,« udtaler han.
Samarbejdet vil gøre NEOM til en af DSV's største kunder globalt, lyder det fra Nadhmi Al-Nasr, som er administrerende direktør for NEOM-projektet. Han vurderer desuden, at samarbejdet vil booste den saudiske økonomi og skabe mere end 20.000 job.
Læs også: DSV hæver forventningen – men indtjeningen daler
»Den økonomiske fordel ved dette partnerskab vil ikke kun give titusindvis af arbejdspladser, men det vil også gøre det muligt for vækst at erobre lokale og regionale markedsandele. Det er et levende eksempel på Saudi Vision 2030 i aktion, der fremmer jobskabelse og opbygger en fremtidsorienteret økonomi,« siger Al-Nasr.
På den finansielle side kræver samarbejdet en bruttoinvestering på 10 mia. dollar, hvilket svarer til knap 70 mia. danske kr.
Samarbejdet vil ikke have en væsentlig indlydelse på DSVs regnskaber i 2023, lyder det fra selskabet selv.
Kimen til NEOM-projektet blev lagt i år 2017 af den saudiske prins Mohammed bin Salman bin Abdulaziz. Visionen er at lave en futuristisk region, som udelukkende benytter sig af bæredygtig energi.
Læs også: Chokmelding: DSV-topboss stopper - her er afløseren
Læs også: Chefskifte i dansk gigant vækker undren og overraskelse

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner