Der vil blive tale "solid omsætnings- og indtjeningsvækst", når de børsnoterede danske selskaber den kommende tid lægger deres tal for tredje kvartal frem.

De selskaber, som derimod skuffer, kan imidlertid forventet at blive hårdt straffet i aktiemarkedet.

Det skriver Sydbank i et oplæg til de kommende kvartalsregnskaber.

Det er udfordringerne med de globale forsyningskæder, som formentlig vil lægge en dæmper på antallet af opjusteringer i den kommende danske regnskabssæson, men også ramme nogle selskaber rigtig hårdt.

»Enkelte selskaber kan derfor lande i en perfekt storm, hvor høj fremgang i både omsætning og rentabilitet bliver forvandlet til en dæmpet omsætningsvækst og skuffende rentabilitetsudvikling,« hedder det i en analyse fra Sydbank, som regner med få skuffelser, som dog kan blive "ret markante".

»Aktieinvestorerne er allerede tunet ind på genåbningsmedvinden – men de tiltagende forsyningsproblemer kan overraske nogen steder.«

De danske aktier er ellers faldet noget tilbage den senere tid, men de virksomheder, der kommer til at skuffe, skal ikke regne med ly fra lavere vurderinger.

»Tværtimod kan det styrke investorerne i deres mindre optimistiske syn på disse selskaber. Til gengæld kan positive indtjeningsoverraskelser løfte kurserne på de hårdest ramte aktier.«

Læs også: Sådan ville aktiechefen investere 100.000 kr.

Læs også: Lau Svenssen: Tid til hovedeftersyn af sin portefølje - dette er investorernes muligheder

.\˙ MarketWire