Henter kommentarer

Dyster advarsel fra milliardær: Frygter millioner vil dø


Tech-milliardæren Bill Gates langer kraftigt ud efter de drastiske nedskæringer, man lige nu ser i USA. 

Konsekvensen kan blive millioner af dødsfald globalt, ligesom det kan ramme USA økonomisk og diplomatisk, advarer den amerikanske rigmand.

»Millioner af liv er på spil,« udtaler Bill Gates om besparelserne i det amerikanske agentur for udviklingsbistand, USaid, ifølge Fortune.

Det kan i hvert fald blive konsekvensen af Elon Musks ageren, mener Bill Gates. Han henviser til, at verdens rigeste mand - Elon Musk - har fået en central rolle i Trump-administrationen som rådgiver på økonomiske effektiviseringer og regeringens omstrukturering.

Her har Elon Musk, der især er kendt som Tesla-medstifter, iværksat massive besparelser i det amerikanske regeringsapparat.

Læs også: Techgigant bryder vinderstime

Men hvis finansieringen af udenlandsk bistand fra verdens største økonomi fortsætter med at falde, kan det få alvorlige konsekvenser, advarer Bill Gates.

Det nyoprettede Department of Government Efficiency (DOGE) har allerede sat sit præg med brutale besparelser, og Bill Gates håber på en hurtig tilbagerulning. 

For blot få uger siden havde Gates ellers det, som han betegner som en positiv samtale med præsident Donald Trump om fortsat bistand. Men nu ser det ud til, at Trump har skiftet kurs. 

USAID’s arbejde er ifølge ham næsten sat i stå – medarbejdere er sendt hjem, finansiering er frosset, og personalet er skåret ned fra flere tusinde til blot 300 ansatte.

Læs også: Chefstrateg forudser: Disse aktier vil gavne af fremgang i Tyskland

Læs også: Kom du sent i gang med at indbetale til pension? Så er der en god og en dårlig nyhed til dig