Aktien i den kinesiske elbilproducent XPeng er skudt i vejret med over 131 pct. det seneste år.

Men hvad er udsigterne for elbil-aktien fremadrettet?

Ser man på, hvad de professionelle analytikere mener om Xpeng-aktien, så er de overvejende positive i deres syn på elbil-aktien. Der er ifølge Bloomberg 21 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har 19 en køb-anbefaling, 2 analytikere har en hold-anbefaling, mens ingen af analytikerne har en sælg-anbefaling.

Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så vurderer de, at der er et kurspotentiale på 20,1 pct. De vurderer, at aktien kan køre op i 56 dollar, fra den nuværende kurs på 46,63 dollar.

Blandt dem, der er mest positive over for Xpeng-aktien, finder man eksempelvis storbanken Credit Suisse, der har en køb-anbefaling og et kursmål på 72 dollar.

I den modsatte ende af skalaen finder man investeringsbanken Jefferies, der har en hold-anbefaling og et kursmål på 39,7 dollar.

Læs også: 5 spændende aktier: 'De har uden tvivl et kæmpestort marked'

Læs også: Det mener analytikerne om Nio-aktien