Aktiemarkederne har gang på gang sat rekord. Det samme har en lang række enkeltaktier.
De mange stigninger kan imidlertid få investorer til at tage gevinst hjem og vende udviklingen, lyder advarslen nu fra kapitalforvalteren Clearbridge Investments, der forvalter mere end 1457 mia. kr.
»Det er en kombination af profithjemtagning efter et »godt løb« fra oktobers bund, men også noget bekymring over marginerne og indtjeninger for 2022,« siger Jeff Shulze, investeringsstrateg i Clearbridge Investments, til Bloomberg, ifølge MarketWire.
Læs også: Børshus tror dansk aktie kan stige næsten 400 kr.
Udmeldingen kommer i kølvandet på onsdagens inflationstal, der landede på 6,2 pct. for oktober sammenlignet med samme måned sidste. Det er den højeste inflation siden 1990, hvilket har skabt bekymring for, at den amerikanske centralbank kan hæve renten tidligere end ventet. Det sendte aktierne nedad onsdag, men torsdag tog de altså revanche.
En af dem, der har rådet investorer til at justere porteføljen er Brian Kudsk, der sidder som adm. direktør i danske Artha Kapitalforvaltning. Her råder man investorer til at« tage små stik hjem nu«
Artha Kapitalforvaltning understreger, at man ikke sidder med en krystalkugle, men peger ikke desto mindre på, at en lang række aktier ifølge dem er ved at være for højt prissat.
»Der kommer flere og flere for høje prisfastsættelser på enkeltaktiver, så man skal være mere vågen og kritisk. Et godt eksempel er Ambu og Tesla. For hver gang, vi får sådan et tal fra USA, som vi fik i går, vil det lægge lidt pres på markedet,« udtalte Brian Kudsk torsdag. Det kan du læse mere om her.
Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.
Læs også: Afgørelse truffet - det kan sende Novo-aktien opad
Læs også: Dansk transportkoncern opjusterer - bundlinjen mere end fordoblet